I begyndelsen af 1800-tallet begyndte Randers’ bystyre aktivt at arbejde med etableringen af en grøn krans uden om centrum, hvor geografien naturligt havde dannet et udyrket bælte mellem byen neden for bakkerne og de dyrkede vange ovenfor. Arbejdet blev indledt med etablering af Tøjhushaven 1803‑05, og gradvis blev arealet mod nord og vest om byen inddraget til parker og grønne arealer. Østre Kirkegård nord for Tøjhuset blev anlagt i 1811, og byens nye park, Skovbakken, blev anlagt i 1829. I de grønne områder kan randrusianerne nyde en fristund, fx med yoga i solskinnet i Tøjhushaven.
.

Randers har en række anlæg, hvoraf de ældste er fra begyndelsen af 1800-tallet. Tøjhushaven fra 1803‑05 er et af de ældste offentlige lystanlæg i landet, og det nærliggende Skovbakken blev beplantet i 1829. I 1900-tallet blev to parker anlagt i samme årti: Doktorparken 1913‑15 og Vestparken 1914‑15. Begge parker er tegnet af Erik Erstad-Jørgensen og har samme nye grundtanke om friluftslivets behov. Det landskabelige udgangspunkt er dog meget forskelligt.

Omkring den symmetriske, nyklassicistiske Randers Statsskole ligger et stramt, helt enkelt haveanlæg fra 1923 tegnet af G.N. Brandt. Skolen er på alle fire sider omgivet af en markant dobbelt lindeallé. Således er bygningens udtryk og symmetri i overensstemmelse med det omgivende areal.

Randers Kommune har de seneste år byfornyet flere parker og pladser. I år 2000 vandt arkitekterne Flemming Ibsen og Peter Becht en konkurrence om områdefornyelse af Østervold, som blev indviet i 2006. Østervold fremstår i dag som et samlet byrum, der forbinder den gamle middelalderbydel i vest med den nye bydel i øst og ender i syd helt nede ved havnen. Syd for havnen ligger Tronholmparken, der blev indviet i 2009, ligger helt ned til vandet ved Randersbro og er en bevægelsespark oprindelig tegnet af Kristine Jensen, men opført efter Jan Grassmés bearbejdning af forslaget.

Videre læsning

Læs mere om Randers

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur