Kommuneatlas - Frederikshavn Kommune
.
Kommuneatlas - Frederikshavn Kommune
.

Rolighedsvej 8, Skagen ligger på Rolighedsvej 8 i Frederikshavn Kommune. Bygningen er fredet.

Beskrivelse

Sommerhuset er beliggende i den sydlige udkant af Skagen og er i dag omgivet af villabyggeri. Det er opført som en 1½ etagers trækonstruktion med en rødmalet, lodretstillet 1 på 2 bræddebeklædning. Husets halvvalmede sadeltag er belagt med røde vingetegl og har en centralt placeret skorsten med udkraget gesims. Vinduerne er to-rammede, sprosseopdelte og hvidmalede, ligesom vindskeder, dækbrædder mm. er hvidmalede. På husets østgavl er placeret en altan, og der opført et udhus med halvtag og et plankeværk, som skaber et lille lukket gårdrum. Sommerhuset har et lille vindfang på nordsiden, hvorfra man kommer ind i spisestuen, der også rummer trappen til 1. sal. I spisestue og naborummet er det nagelfaste inventar tegnet af Plesner bevaret, ligesom kamin og den oprindelige indretning og farveholdning på 1.salens rum og alkover er intakt. Huset er generelt vel vedligeholdt og i god stand.

Bygningshistorie

Sommerhuset er tegnet af Ulrik Plesner i 1916 til skuespilleren Christel Holck. Det har været i familiens eje frem til 1987, hvor den blev solgt til en lokal arkitekt. I 1989 gennemgik huset en større istandsættelse, som udover udskiftning af store dele af bræddebeklædningen også indebar etablering af et badeværelse og udskiftning af køkkenet. Der er i år 2000 udarbejdet kommuneatlas for Skagen Kommune. Bygningen er heri angivet med høj bevaringsværdi.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links