Foto fortidsminde 2114-1
.

Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
21141
Sted- og lokalitetsnummer
141022-4
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, "Lynghøj", 3 x 21 m. Top affladet i firkant. Søndre fod let afgravet. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Lynghøi", den største Høi i Sognet, hvorfra meget viid Udsigt. Dens Kanter ere tildeels bortgravede, og nogle Fordybninger findes i Toppen hidrørende fra, at Preusserne gravede i samme 1864. Høiden c: 8-10 Al, Omkreds c: 130 Al, Maal over Toppen c: 38 Al. Høien kunde formentlig egne sig til Fredning. Bevoksning: 1989: Græs
1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLynghøj, Aarslev B, Aarslev S, Sønderhald H, Randers A. Denne, Sognets største Høj, har en høj Beliggenhed. Den er synlig vidt omkring og fra dens Top haves en vid Udsigt, der er meget smuk og [ulæseligt]. Desværre er Højens Fod pløjet for nær og udbrudt saaledes, at Højen har mistet 6' mod Vest og ligesaa mod Nord og Syd. Ved Østsiden har den mistet mindre. Højen er lyngklædt paa største Delen af sin Overflade, og den er meget flad i Toppen, hvor den har mistet en Deel af sin Fyld, saa den nu er 2 a 3' lavere end forhen. Højens Fodsteen ere løspløjede og bortførte. Den er bygt af Muld og synes afdækket med større Brosteen og mindre Koltringer 2 a 3' under Overfladen. Paa Aarslev Kirkegaard staa 4 Steen henstillede paa Sidekanten ved Kirkegaardsdiget. Disse Steen have en Højde af 4 a 5' og synes at være 3' brede og omtrent 1' tykke. De ere fra Tiden mellem 1644 og 1735 og ere forsynede med Forbogstaver af Navne samt nogle meget simple Symboler (Timeglas, Anker o.s.v.), men det mærkeligste er, at det er tydeligt at Indhugningen er skeet paa samme Maade som paa Runestenene, og paa en af dem endog mellem ligeløbende Riller eller Linier. Disse 4 Steen stode for 30 Aar siden rejste op, hvorimod alle de andre Ligstene fra forrige og næstforrige Aarhundrede vare liggende. Præsten og Degnen har hidtil fredet om dem, og bad mig være hjælpsom med at rejse Stenene ved Kirkeporten og saa lade dem fredlyse. Bevoksning: 1989: Græs
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Lynghøj", 3 x 21 m. Top affladet i Firkant. Søndre Fod let afgravet. Græsklædt i Ager. 9/12-48
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTværmål undervurderet på blåt kort. Iøvrigt som beskrevet. Græsklædt. Fritliggende i ager. Kant af dyb, inaktiv grusgrav ca. 50 m mod S. Monumental beliggendehed højt på bakken, synlig viden om. En ubetydelig slidskade på Ø-siden fra fod til top. ** Seværdighedsforklaring ** Velbevaret, velformet høj. Monumentalt beliggende. Ikke offentligt tilgængelig, men fuldt synlig fra offentlige veje i Ø, S og V. Bevoksning: 1989: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Måler dog 26 m. i retningen nord-syd og 24 m. i retningen øst-vest. Den gamle skade mod øst er ikke synlig mere. Bevokset med et enkelt træ mod øst, iøvrigt bregner og græs. Beliggende i græsmark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links