Faktaboks

Kommune
Randers Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
21143
Sted- og lokalitetsnummer
141006-8
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/6 1920. Godsejer A. Hvass. Afmærkn.: MS 1920. Lærer S. Andersen, V. Alling. Rest af høj, omsluttende et udgravet stenkammer. Højen er 1,50 m høj, 23 m lang i N-S, 7-9 m bred. Kammeret er 10 m langt, 2-2,50 m bredt og er sat af 7 sten mod NV og 7 mod SØ. En afvæltet over- ligger på toppen. Græsklædt med enkelte træer i ager.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, Tustrup Hovedgaard, Hørning S, Sønderhald H, Randers A. Højen har været dyrket forhen, men er nu græsklædt. Den er bygt af Muld, men har flere Steen indblandet i Fylden. Denne Haandsteens-Indblanding har formodentlig sin Grund i at Jordsmonnet i Højens Nærhed er mere steenrig end den øvrige Deel af Tustrup Mark. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
1920
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Høj, omsluttende et udgravet Stenkammer. Højen er 1,5 m h., 23 m l i N-S, 7-9 m br. Kammeret er 10 m l., 2-2,5 m br. og er sat af 7 Sten mod NV og 7 mod SØ. En afvæltet Overligger paa Toppen. Græsklædt med enkelte Træer i Ager. FM 1920 MS 29/6Undersøgt 1920 ved Gudm. Hatt. Jættestue. Jvf. A31100-37. FM 1920 MS. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMålene er udsparede jordsokkels. Højfod udflydende, hvorfor den egentlige højrests mål ikke kunne angives. At jættestuens opr. 9 bæresten i NV er 7 bevaret. Af de opr.8-9 bæresten i SØ-siden er 6 på plads. Den 7. iflg. blåt kort ses indvæltet i kammeret, men er snarere en nedfladet dæksten. En dæksten på højtop NV for stuen. En stor gran nordligt på højen. Tjørnekrat på N-fod. Spredt nær kammeret en lav fyr og 3 små løvtræer. Iøvrigt græsklædt. Beliggende i ager op mod offentlig vej i Ø. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig. Offentligt tilgængelig. Parkeringsmulighed på offentlig vej ved højfod. Bevoksning: 1989: Græs, Løvkrat og Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet dog nu kun græsklædt samt et enkelt træ mod nord. FM-sten lige NV for kammeret. Beliggende i græsmark.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links