381 oversigt mod SØ
.

Faktaboks

Kommune
Lolland Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
422224
Sted- og lokalitetsnummer
070405-74
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2,75 x 25 m. Hele det indre bortgravet til en dybde af 1,5 m med udgang i SØ. Træer i skov.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNøbbet Fredskov under Pederstrup. En stor, udgravet Jordhøi i Skoven. Midt i den og paa dens Bund ere Levninger af en Stenkiste af store, utilhugne Stene, i Retning Øst til Vest, mulig Levninger af en Jættestue med en Gang af 11 Fods Længde. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1953
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2,75 x 25 m. Hele det Indre bortgravet til en Dybde af 1,5 m med Udgang i SØ. Træer i Skov.
1953
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorOprindelig storhøj, nu med dyb nedgravning i centrum og udføring herfra mod SØ, som beskrevet i fredningstekst. Højen er mere rudimentær end hel. I N-siden ses en kunstig rævegrav med kedel (overdækket med betondæksel) i højens top og flere rørudmundinger. På trods af højens rudimentære tilstand bør retablering af skader forårsaget af kunstgraven dog ske, om ikke af anden årsag så for eksemplets skyld! Mål: 2,7x22,5x22,5 m. Bevoksning: 1984: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links