Faktaboks

Kommune
Guldborgsund Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
442842
Sted- og lokalitetsnummer
070214-151
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 23/10 1884, Fideikommisset Jættestue. Kamret 2,5 x 2,5 m, åbent mod Ø. 3 bæresten for vestenden, 2 mod nord, 3 el. 4 mod syd, ca. 0,6 m høje. Dækstenen sprængt og nedfalden i kamret. Jordhøjningen 0,8 x 13 m. 2 randsten mod øst, 1 mod NØ, ca. 1 m høje.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid(55) Gangbygning. Den lave Jordhøi uden Randsten naar indtil ca. 2 F. fra Sidestenenes Top, men har sikkert tidligere gaaet høiere. Dækstenene sprængte, og Graven sikkert undersøgt. I Gangen kun enkelte Sten bevarede. 8. Afd. Pl. 38. Bevoksning: 1984: Løvtræer
1884
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Kamret 2,50 x 2,50 m åbent mod øst, 3 bæresten for vestenden, 2 mod nord, 3 el. 4 mod syd, ca. 0,60 m høje. Dækstenen sprængt og nedfalden i kamret. Jordhøjningen 0,80 x 13 m 2 randsten mod øst, 1 mod nø., ca. 1 m høje.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i høj. Ovalt kammer med 9 bæresten. Dækstenene er sprængt og ligger i kammeret. Gang mod N, 4-5 m. lang, bestående af 4 synlige bæresten og 1 dæksten muligvis på plads. 1 enkelt randsten et par meter indenfor den definerede højfod. Bevokset med 1 bøg og 1 eg. Noget kvas ligger på højen. Bevoksning: 1984: Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links