Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41302
Sted- og lokalitetsnummer
050502-14
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/11 1918. V. greve Danneskiold-Samsøe. Afmærkn.: MS 1920, G. Rosenberg Restaureret af Rosenberg 1918 Runddysse på Lisebjerg (skovbevokset bakketop), ca. 1,20 x 11 m. Kammer af 2 sten for hver langside, 1 for SV-ende og 2 kærne- sten; mellem disse en lav tærskelsten og over den en lukkende dørsten. Stor dæksten. NMI: Runddysse...............dæksten (seværdig) (bør ryddes for krat).

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Lisebjerg ligger en interessant Runddysse. I Midten findes et rektangulært Gravkammer 6'7" l. 3'8" br. bygget af anselige 4'6" høje Sidestene. I den Øn.Ø. Ende er et Mellemrum, der antyder en "Gang". Nogen egentlig Gang har der, hvad Eftergravning godtgjorde, ikke været. Mellemrummet er udfyldt med store over hinanden liggende Stene. - Kammeret har været dækket af en stor flad Overligger, der endnu ligger ved Siden af det. Den er 7'10" l 4'5" br. Om Fund i Kammeret vides intet. - Stenkredsen er 31-32' vid, Stenene ere 2' høje. (Grundplan og Profil.). Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1880
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1880
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1918
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1918
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1918
Analyser af materiale - Antropologisk Laboratorium, Panum InstituttetAnthrop. bestemmelse af 8 skeletter fra udgravn. af gang.
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse paa Lisebjerg (skovbevokset Bakketop) ca. 1,20 x 11m. Kammer af 2 Sten for hver Langside, 1 for SV Ende og 2 Kærnesten, mellem disse en lav Tærskelsten og over den en lukkende Dørsten. Stor Dæksten (seværdig)(bør ryddes for Krat).
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRundhøj med dyssekammer på Lisebjerg. Jordfrit kammer af to bæresten i hver side og en i vest, højens overflade flugter med stenenes top. Mod øst en indgang af to kampesten og en tærskelsten. Lukket med en dørsten. Meget stor dæksten. Gang mod øst, antagelig af 4 par sten. Ved siden af gangen en afvæltet dæksten. Randsten hele vejen rundt. Høj og kammer helt overgroet med brombær og nælder. ** Seværdighedsforklaring ** Fin dysse med dækstenen som ekstra detalje. Med lidt rydning i lunden omkring dyssen vil man få en flot udsigt over Østmøn. Adgang kan skabes langs markskel. Parkering vanskelig. Bevoksning: 1981: Græs og Løvkrat
1999
Registrering af knoglemateriale - Antropologisk Laboratorium, Panum Instituttet
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links