Oversigtsfoto set fra SV
.
Kammer set fra Ø
.
Kammer set fra Ø
.

Faktaboks

Kommune
Samsø Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
301727
Sted- og lokalitetsnummer
030505-33
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/9 1930, Aage lensgreve Danneskiold-Samsøe til grevskabet Samsøe. Afmærkn.: MS 1930, Raklev. Aasmarks Høj, med udgravet jættestue. 9 bæresten, 2 dæksten.

Undersøgelseshistorie

1865
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Se I.M. Petersens Prospect og Opmaaling og Godsinspecteur Kruses Fortegnelse over Oldsagerne, som fandtes i Kamret.
1874
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1930
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Aasmarks Høj", med udgravet Jættestue, 9 Bæresten, 2 Dæksten.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2006
Museal restaurering - Nationalmuseet, Afdeling for Oldtid og MiddelalderEn hyld på højen blev beskåret. En gammel jernbuk under en af jættestuens dæksten blev fjernet. Gulvet i jættestuens kammer og gang blev dækket af et lag nøddesten. Jættestuens tørmure blev restaureret. Manglende tørmur blev erstattet med ny. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links