Oversigt, set fra Ø
.
Oversigt, set fra S
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
533444
Sted- og lokalitetsnummer
060303-50
Anlæg
Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Brandplet, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Nylars. Tingl.: 17/8 1926, gdr. Hans Aage Brandt, Bakkegard. Høj, 4 x 20 m. Foden let afpløjet. Enkelte randsten. Græs- klædt med træer og krat i ager.

Undersøgelseshistorie

1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidTæt ved Grænsen af Vestermarie ligger paa en Bakke øst for 6te Selveiergaard en middelstor Gravhøi. Ved Siden af denne er der en hel Del Brandpletter. Bevoksning: 1985: Løvtræer
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 4 x 20 m. Foden let afpløjet. Enkelte Randsten. Græsklædt med Træer og Krat i Ager.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelformet storhøj beliggende i skovhjørne på let skrånende terræn ud til ager. 3 x 22 x 19 m. N for toppen et ualmindeligt malerisk, gammelt rønnetræ, der dog sløres noget af hyldetræer og anden kratbevoksning. Højen er p.g.a. den tætte bevoksnings skyggevirkning næsten uden bundvegetation og således udsat for nogen erosion. I toppen er i nyere tid - skønsmæssigt inden for 5-10 år - foretaget en skaktlignende nedgravning 1,9 x 1,2 m, mindst 1,6 m dyb. Hullet har været overdækket med grene, brædder og plastic, som dog nu ligger delvis nedstyrtet i hullet. Skydehul ? Børns hule ? Desuden ligger på højen spredt affald, hovedsagelig plasticfolie, hvoraf en del hidrører fra kartoffeldyrkning på de omliggende marker. På nordvestlige højfod en stor bunke store marksten, flere spredt omkring på højfoden iøvrigt. Gårdejeren (på "Bakkegård") oplyste, at hullet i højen var gravet af børn for ca. 15 år siden. Han var indforstået med, at det skulle retableres ved opfyldning og at Fortidsmindeforvaltningen skulle forestå dette. Endvidere var han indforstået med en pleje af højen, fx. ved amtskommunen. Ved en sådan bør slørende bevoksning fjernes, så højen frilægges og dens kontur bliver synlig fra afstand. Desuden bør stenbunker fjernes. ** Seværdighedsforklaring ** En flot og smukt beliggende høj, seværdig også for det gamle træs skyld. Adgang kunne etableres via markskel fra gården St. Dalbygård. Bevoksning: 1985: Løvtræer
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links