Faktaboks
- Kommune
- Sorø Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 352424
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040104-1
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Barnehøj, Fjenneslev
Original fredningstekst
Tingl.: 8/8 1887, Sorø akademi. Deklaration udstedt af hus- mand Jens Nielsen. Høj, "Barnehøj", fladstørrelse 8 x 12 m (N-S). Heri jætte- stue. Kamret N-S og 2 x 10 m stort og med 2 m lang gang. Kammer sat af 11 bæresten, i gangen 3 sten. Jordfyldt. In- gen dæksten. Græsklædt med et enkelt stort træ. I have.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNr.2. Tæt syd for Landeveien og umiddelbart ved Huset ligger en temmelig ødelagt Jættestue med Gang. Kammeret, med Længderetning i Nord-Syd, er 6 1/2 Fod Bredt, 22 Fod langt, men oprindelig 4 Fod længere, da den nordligste Ende er Sløifet. I Kammeret findes endnu 11 Sidesten. I Gangen, som udgaaer fra Kammerets Midte mod Øst, ere kun 3 Sidesten synlige. Den omgivende Jordhøi er næsten fuldstændig sløifet. Alle Dæksten ere borttagne. Kammer og Gang ere delvis dækkede af tilførte Marksten. Om Jættestuens Indre er udgravet, kan ikke afgjøres. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 1882
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGangbygning med Kammer opr. c. 26' l og Gang mod S.Ø.(se S.M.). Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 1940
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj "Barnehøj", Fladestørrelse 8 x 12 m. (N-S). Heri Jættestue. Kamret N-S og 2 x 10 m. stort og med 2 m. lang Gang. Kammer sat af 11 Bæresten, i Gangen 3 Sten. Jordfyldt. Igen Dæksten. Græsklædt med et enkelt stort Træ. I Have.
- 1940
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1983
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Barnehøj". Jættestue, mål ca. 1 x 12 x 8 m., i NS-lig retning, mål ca. 2 x 10 m.. Gang mod Ø med 1 synlig sten. Havens afstand 2 m. fra højen - ikke tegn på, at stenen er fjernet, måske tilgroet. Højen bevokset med lave buske og brændenælder. Ligger i have ved hovedvej, ret højt i terræn ned mod lavning mod NØ. Omtrent 10 m. fra offentlig vej. Ejer sagde, de ikke havde fjernet stenen. Tlf. nybygget SV for højen, ses ikke p.g.a. bebyggelse. Sten ca. 0,5 m. op over højside. Ejeroplysning på skema. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
