Oversigt set fra Ø
.
Oversigt set fra NV
.
3338
.

Faktaboks

Kommune
Struer Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
190437
Sted- og lokalitetsnummer
180505-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Gravgenstand, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Baunehøj, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Gimsing. Tingl.: 14/6 1933, Geodætisk Institut. Afmærkn.: GI Høj, 4 x 26 m. Græsklædt i ager. Geodætisk Instituts mærke, fredlyst herfra 1933. Stor gennemgravning NV-SØ, ligeledes SV og NØ. Der er fornylig gravet i NV-SØ-siden.

Undersøgelseshistorie

1877
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1933
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1966
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Men gennemgravningerne må være fyldt op eller bare udjævnede. Der ses kun spor efter dem. Ujævn af form som beskrevet. Græsklædt m enkelte små egetræer og hyld. Lav cementsokkel på top. Ligner ikke de traditionelle afmrkninger af et GI punkt. Beliggende i offentligt areal i den sydlige del af Struer By.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2018
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Gravgenstand

En gravgenstand er en arkæologisk genstand, der er fundet i en grav, såsom jordfæstegrav, rundhøj, langhøj eller stendysse/jættestue. Ved arkæologiske undersøgelser eller restaureringer findes ofte genstande, som de døde har fået med sig i graven. Det kan eksempelvis være lerkar, flintdolke, bronzesværd, dragtsmykker, seletøj til heste, pilgrimsmærker mv. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links