Rundhøj, mv., Bisgaard – #3 | lex.dk

Original fredningstekst

Tingl.: 19/2 1921. lensgreve, Aage Danneskiold-Samsøe til Samsøe. Afmærkn.: MS 1921, Kjær. Runddysse 1,5 x 10,5 m. I midten 8-10 større sten. 16 rand- sten.

Undersøgelseshistorie

1874: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa Gammel-Skov Mark, tæt ved det søndre Gjerde, omtrent midt i Løkken: Levninger af en Gravhøi. 20 Randstene, af hvilke de fleste ere ualmindelige store, nemlig 2 til 3 Fod i Tværmaal. Høiens Tværmaal er omtrent 32 Fod. Det Indre er meget uregelmæssigt, da Jord og Stene ere bortagne hist og her, enkelte større Stene rege frem af Jorden. Det høieste Punkt er nu omtrent 5 Fod over Randstenene. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
1921: Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAntagelig Runddysse.
1941: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1 1/2 x 10 1/2 m., i Midten 8-10 større Sten, 16 Randsten.
1941: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorBeskrivelse: Som fredningskort. Beskadigelser: Affald: 2 steder på højen, bundter af plastik. På selve højen en kasseret sort gummislange. §53: N og V for højen står 8 frugttræer (vel ca. 10 år) inden for 5 m. S for højen inden for 5 m står i læbæltet 5 løvtræer. Bevoksning: Tæt vildtvoksende krat. Afmærkning: MS kan skjule sig i det tætte krat. NB: På fredningskortet er fejlagtigt anført sb. 17. Det skal være 28. Bevoksning: 1980: Løvkrat og Løvtræer
2008: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumHøjen er tæt bevokset med krat og et par træer.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Bisgaard (#3)

Faktaboks