F431819.jpg
.

Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
431819
Sted- og lokalitetsnummer
090303-43
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 26/11 1898 (A/S Langelands Bank). 1,5 m udenom kammeret medindbefattet. 21/10 1986, tilføjelse tinglyst. Dyssekammer af 6 bæresten, 1 dæksten. Tilføjelse 1986: Dyssekammeret ligger på en høj, der måler 2,5 x 15 x 10 m.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa denne nu landsfaste Ø i Lindelse Nor (de andre Øer se Lindelse Sogn) ligge 2 Dysser [sb.43-44].- Den vestligste [sb.43] er beliggende paa Rygningen af en Banke, den har hosstaaende [skitse] Grundform, beskadiget mod S.Ø., hvor den maaske har haft en Indgang. 7' l. 5'3" br. Fylden ligger endnu indvendig i Kammeret i c. 1 1/2' Højde. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1898
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer af 6 Bæresten, 1 Dæksten. 1 1/2 m Jord medindbefattet.
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af megalitkammer beliggende i en stærkt afpløjet, ca. 2,5 m. høj højrest, ca. 15 x 10 m. stor. Selve kammerresten udgøres af 6 bæresten (2 i hhv. N, V og S) samt 1 dæksten, der dog kun hviler på de vestligste bæresten. Kammeret omtrentligt kvadratisk med en åbning mod Ø. hvor det har fortsat i den øvrige, nu forsvundne del af kammeret. I åbningen en stor, liggende sten, ikke ulig en tærskelsten, men snarere en indvæltet (rest af ?) bære- eller dæksten. Ved recent afbrænding af halm ell. lign. er de V-lige bæresten noget skørnede, ligesom V-enden af den bevarede dæksten af samme årsag er afbrudt og ses ligge V for kammeret. Noget tilgroet med lavt krat, der slører kammerets ellers meget monumentale udseende og beliggenhed. ** Seværdighedsforklaring ** Trods sit rudimentære præg er kammeret ganske monumentalt, højt beliggende og synligt viden om, med en overmåde smuk udsigt fra stedet ud over Lindelse Nors lille, stærkt indskårne øhav. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1986
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1986
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning[Tilføjelse:] Dyssekammeret ligger på en høj, der måler 2,5 x 15 x 10 m.
1986
Tinglysning - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1986
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links