dyssekammeret set fra VSV
.
dyssekammer set fra ØSØ
.

Faktaboks

Kommune
Odsherred Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292329
Sted- og lokalitetsnummer
030403-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer i ubetydelig rest af høj. På plads er 2 gangsten og 3 sidesten, der dog er væltede. Overliggeren er skredet ned mellem bærestenene. I have.

Undersøgelseshistorie

1874
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidS.f. Grd. ligger paa en Højde en af en rund Jordhøj omgiven mindre Gangbygning, hvis Kammer har været bygget af 5-6 til Dels borttagne Sidestene og været 6' l. Dækstenen, der har haft en flad Overside uden Huller, er skreden ned mellem Sidestenene. Af Gangen, der har vendt mod SØ ere de to inderste Sidestene bevarede. Fylden i Jordhøjen er mærkelig ved at bestaa af Østers- og andre Strandskaller, hvorimellem en enkelt Stump Knokkel, saa at det kunde se ud som den var hentet ved en Kjøkkenmødding, hvortil dog intet Spor er længer paa Lodden. En foretaget Eftergravning viste forøvrigt at Laget ikke havde nogen større Interesse, Benstumperne vare meget smaa. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1874
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer i ubetydelig Rest af Høj. Paa Plads er 2 Gangsten og 3 Sidesten, der dog er væltede. Overliggeren er skredet ned mellem Bærestenene. I Have.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille højrest, 0,7 x 6 m, omsat med stengærde. Heri sammenstyrtet kammer af en dysse eller lille jættestue. Gang mod øst, bestående af 2 bæresten. Kammer : 1 væltet og 3 stående bæresten, den ene delvis sprængt. Nedskredet dæksten, der ikke synes stor nok til at kunne dække hele kammeret. Der har antagelig været ca. 2 bæresten yderligere. Ca. 12 m nord for dyssen ligger et fint ældre lysthus. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2016
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links