Dyssekammer set fra syd
.
Fortidsmindet set fra vest
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
391420
Sted- og lokalitetsnummer
090420-22
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Stensgard hovedgaard m. Millinge og Østerby byer matr.nr. 11c Rundhøj, 0,3 x 7-8 m. Ved midten et polygonalt stenkammer(dysse eller lille jættestue), nu bestående af 7 sidesten (ingen dæksten); 1-2 sidesten og 1-2 dæksten synes fjernet, kun det øverste af sidestenene rager ganske lidt op over højfladen. Bevokset med enkelte graner, i skov. Kamret jordfyldt.

Undersøgelseshistorie

1943
Museal rekognoscering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer i stor, udflydende høj af samme slags som forefindes (og under berejsningen er nyregistreret) adskillige steder i samme skov. Højens mål er som angivet ovenfor, fredningstekstens målangivelse på 0,3x7-8 m gælder den lave vold af jord udkastet fra kammeret, der ligger rundt om dette, især i N. Kammeret udgøres af 7 bæresten stående i 2/3 af et cirkelslag - den nordøstlige del af kammeret. Den sydvestlige trediedel mangler, her synes borttaget mindst 3 bæresten. Bærestenene er 1-1,3 m høje. Kammerets indvendige mål ca 2,3x2,3 m. Kammeret er ca halvt opfyldt med vissent bøgeløv og skæmmes derudover af det helt sammenbrasede, frønnede tag af en hule indrettet ved simpelthen at overdække kammeret med grene, brædder og orange plastfolie. Tinglysningen ændres i overensstemmelse med ovenanførte mål. Mål: 1,5x30x20 m. ** Seværdighedsforklaring ** Ved soignering vil kammeret være seværdigt, ikke mindst i samspil med de smukke omgivelser. Bør gøres tilgængelig. Skiltning. Bevoksning: 1987: Løvtræer
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet er en rundhøj med polygonalt dyssekammer, der ligger i løvskov, bøg. Kammeret er som beskrevet. Umiddelbart nord for kammeret står en stor bøg med diameter på ca. 40 cm.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links