Faktaboks

Kommune
Hjørring Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
05139
Sted- og lokalitetsnummer
100605-6
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav i stenkiste, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/9 1927. Hjørring byråd Afmærkn.: MS. 1928, J. Brøndsted; flyttet af tandlæge H. Friis; v. besigt. 1956: MS "Femhøjen", lav højning, ca. 0,5 x 15 m; imod øst afskåret af vej, således at bredden her kun er 11 m. Mod øst et sten- leje til en ældre broncealders egekiste, 2,3 x 1,3 m, dannet af mindre sten, der er fæstnet med cement; den ligger i øst- vest. Nordvest derfor en stenkiste, dannet af 4 flade bære- sten; indvendigt mål 1,10 x 0,65 m, 0,45 m høj; 3 dæksten ligger øst og vest for kisten. Vest for stenlejet en lille stensætning af 7 små sten, 0,5 m i diameter, der har omram- met en yngre broncealders urne. Græsklædt.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1927
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1945
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1968
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1992
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, "Femhøjen". Som beskrevet i FM-register. Ligger i græsplæne - offentligt grønt område - overfor Hjøring Station. Bevoksning: 1992: Græs
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Nordjyllands Historiske MuseumGræsklædt højrest iHjørring By.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Stenkiste

Stenkister kendes i forskellige udformninger gennem store dele af oldtiden og frem til i dag. Traditionen med at anvende sten til kister begyndte i bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.) og har – med skiftende intensitet – holdt sig frem til nyere tid. Blandt de fredede fortidsminder findes adskillige stenkister fra bondestenalderen, bronzealderen og jernalderen (ca. 4000 f.v.t.-1050 e.v.t.), og stenkisterne kan ligge såvel under flad mark som inde i en gravhøj. Der findes mange forskellige varianter af stenkister, alt efter hvilken periode de er blevet opført i, og hvor de er placeret. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links