Faktaboks
- Kommune
- Thisted Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 150223
- Sted- og lokalitetsnummer
- 110612-176
- Anlæg
- Rundhøj, Oldtid (dateret 250000 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Rettersted, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)
Rundhøj, mv., Gallibjerrehyv' (#3)
Original fredningstekst
1943: Høj, "Galgehøj", 3 x 18 (N-S) x 24 (Ø-V). Top flad med 3-4 huller 0,7 m dybe. Sydsiden afgravet. Siderne ujæv- ne. Græsgroet i ager. 1963: Høj, "Galgehøj", en nærmest oval lidt uregelmæssig høj, med noget ujævn overflade, ca. 17 m i N-S, ca. 21 m i Ø-V, 3,0-3,3 m høj. Bevokset med græs og lidt lyng, i ager. Matr.nr. 48c: Høj i skel til matr.nr 49a. Blå kort på matr.nr. 36a + 48c, 48c + 49a. NMI: matr.nr. 36a + 48c.
Undersøgelseshistorie
- 1876
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGallibjerrehyv kaldes et stort Højcomplex [N. nr. 187-200, svarer til sb. 166,177,176,174,412,173,172,413,175,171,171A, 414,170,415] oppe NO. for Tygstrup By paa en stor, omfangsrig Banke. Der har nok staaet en Galge der i gamle Dage. Den værkbrudne Jens Madsen i Tygstrup - der kunde været ca. 90 Aar, hvis han havde levet endnu - har fortalt, at hans Fader, Mads Pedersens, Stedfader havde en Søster, som var den sidste, der blev henrettet ved Galgebjerghøje. Den største. Skjellet mellem disse Lodder gaaer midt over denne Høj. Toppen er helt borte, og den er fuld af Kartoffelkuler. Den har været meget stor og er endnu 87 Skridt i Omfang. Tæt SO. for skal Retterstedet have været. Bevoksning: 1980: Græs
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid187-200 Galgebjerghøiene [svarer til sb. 166,177,176,174,412, 173,172,413,175,171,171A,414,170,415]. Den største, nu er den fuld af Kartoffelkuler. Bevoksning: 1980: Græs
- 1916
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Galgehøj", 3,0 x 24 m., opr. stor. Toppen fladagtig, med 3-4 Kuler, ca. 3/4 m. dybe. Siden i S. afgravet. I Siderne forskellige ældre Sænkninger og Ujævnheder. Højene 170-76 ligger paa "Galgebjerg". Retterstedet skal efter N. have været tæt sydøst for 176. Bevoksning: 1980: Græs
- 1943
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Galgehøj" en nærmest oval, lidt uregelmæssig høj, med noget ujævn overflade, ca. 17 m i N-S, ca. 21 m i Ø-V, 3,0 - 3,3 m høj. Bevokset med græs og lidt lyng, i ager. - Restaureret 1963. J.nr. 3274/63.
- 1943
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1962
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRestaurering af højene sb. 171A,175 og 176 i forbindelse med udgravning af højene sb. 172-173, hvorfra højfylden til restaureringen blev taget [sagen findes i beretningsarkivet under journ. nr. 497/64].
- 1964
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1980
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj, "Galgehøj". Restaureret i 1963. Som tidl. beskr., men med nedtrædning af S-lige højfod, endnu ikke alvorligt. Bør hegnes. ** Seværdighedsforklaring ** 1502:23, 24, 26, 27 flot beliggenhed på bakkedrag. ****************************************** Genbesigtigelse 22.6.1981: Ejer gjort opmærksom på, at højen bør hegnes næste gang, der er kreaturer på marken. Marken lejet ud. Ejer lovede at foreholde lejer dette. Ejer- og lejeroplysning på skema. JHB Bevoksning: 1980: Græs
- 2012
- KO-kontrol på fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum ThyFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Græsklædt høj i ager.
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Oldtid
Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
