Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322215
Sted- og lokalitetsnummer
030202-27
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Graadysse, dyssekammer af 4 bæresten og en lav tærskelsten og nedkastet dæksten. Lille høj, 1 x 8 m med tæt tjørnekrat.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Graadysse", et fritstaaende Gravkammer, bestaaende af 6 Bærestene: Dækstenen mangler. Kammerets Form er polygon, dets største længde ligger i Retn. VNV-ØSØ og udgjør 8'. Dets Høide har været ca. 5'. Jordforhøjningen er 60' i diameter og 4' høi. Bevoksning: 1983: Løvkrat
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Graadysse", Dyssekammer af 4 Bæresten og en lav Tærskelsten og nedskredet Dæksten, lille Høj, 1 x 8 m., med tæt Tjørnekrat.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Graadysse". Dyssekammer i høj, 2,9 x 12,0 x 11,0 m. Høj, 1,6 m. høj. Beliggende på højdedrag. 4 bæresten. Dæksten faldet ned. Dyssen tæt bevokset med tjørnekrat. Gamle bunker af marksten, der nu er dækket af krattet - ikke påtalt. ** Seværdighedsforklaring ** I ryddet tilstand vil dyssen have en særlig landskabelig virkning fra landevejen. Fra "Graadysse" er der flot udsigt over Åmosen. Adgang ad skel. Bevoksning: 1983: Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Pænt dyssekammer på høj, med flot udsigt

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links