3417 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322243
Sted- og lokalitetsnummer
030202-33
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Velbevaret kammer sat af store sten. Overliggeren nedskre- det. De fleste randsten jorddækkede. En vej har bortskåret en lille del af fodkransen.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt fritstaaende Gravkammer bestaaende af 4 Stene, i Længderetningen SØ-NV. 5' lang, 2 1/4 dyb, 2' bred. Den flade Dæksten er bortvæltet mod SØ. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
1948
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVelbevaret Gravkammer sat af store Sten. Overligger nedskredet. De fleste Randsten tilstede omend jorddækkede. En Vej har bortskaaret en lille Del af Fodkransen.
1948
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVelbevaret dyssekammer beliggende ved skovvej. Denne har skåret en lille del af fodkransen i S væk. 4-sidet dyssekammer. 4 bæresten, hvoraf den SØ-lige hælder indad. Mod SØ og Ø ses 6 store sten fra randstenskæden. Mellem disse og dyssekammeret findes en lægning af håndstore sten. Ved kammeret desuden en pakning af ildskørnet flint. NV for kammeret ses yderligere 2 randsten. Nyplantning af træer helt op på randstenskæden til dyssen. Skovfoged P. Buch blev gjort opmærksom herpå, men han ønskede ikke at fjerne dem indenfor en zone på 5 m. Han fremførte, at det drejede sig om normansgran, der holdes som afgrøde på linie med landmandens korn, som gerne måtte sås helt hen til fredede anlæg. Han erklærede, at han ville føre sagen frem i Skovfogedforeningen (?) og var villig til at tage en sag på, om træerne skulle fjernes. M.h.t. hegnet oplyste Skovfoged Buch, at hegnet var placeret for at friholde dyssen, men at han ikke var klar over randstenskæden. I betragtning af at der kunne påføres dysseanlægget yderligere skader ved at hive hegnspælene op, fandt jeg det bedst at lade hegnet blive stående. 13.06.: Aftaltes det, at hegnet blev flyttet udenfor dyssen, når det skulle udskiftes (om ca. 10 år). 06.06.: 4 pæle, der afgrænser anlægget, er banket ned. ** Seværdighedsforklaring ** Pænt dyssekammer beliggende ved skovvej. ** Sagsbehandlerkommentarer ** ECP overdrager problemets løsning til en sagsbehandler. Fredningsstyrelsen har accepteret en tidsbegrænset disp. på 5 år for beplantningen, samt at hegnet indtil videre må blive på sin nuværende plads. Bevoksning: 1983: Græs og Løvkrat
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Fint dyssekammer ved skovvej.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links