3404 oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
322240
Sted- og lokalitetsnummer
030602-34
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 9/7 1921, prof. dr.med. J.Schou. Langdysse 51 m l., 11 m br., 2,2 m h. Randsten: mod N 22 (5 v), mod S 23 (2 v), mod Ø 2 (2 v), mod V 2. 19 m fra østenden kammer, bestående af 3 sidesten, ingen overligger. Træbevokset i eng.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn velbevaret Langdysse, 165' l., 32' bred og 7' høj, i Længderetning ØSØ-VNV. 60' fra den Østre Ende findes Kamret, hvis Længderetning falder sammen med Dyssens. Kamret er 4'2" langt, 2'1" bredt, den søndre Sidesten mangler. Overliggeren er bortvæltet, men et Stykke af den ligger endnu tæt ved. Af Randsten findes i den nordre Længdeside 22, hvoraf 5 væltede, i den søndre 23, hvoraf 2 væltede, for den ØSØ. Ende ligge to væltede Randsten, medens der i den vnv. Ende findes 6, hvoraf 3 væltede. Mange Randsten ere 4-5 1/2' høje. Bevoksning: 1983: Løvtræer
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 51 m. l., 11 m. br., 2,2 m. h. Randsten: Mod N. 22 (5 væltede), mod S. 23 (2 væltede), ]m. Ø. 2 (2 v)[ mod V. 2. 19 m. fra Østenden Kammer, bestaaende af 3 Sidesten, ingen Overligger. Træbevokset i Eng.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorAnselig langhøj med mange randsten bevarede. I den NV-lige ende titter mange håndstore sten frem af højfylden - uudgravet kammer? Af randsten taltes: Mod NV: 3 store rejste sten. SV-lige langside: 20 sten, hvoraf flere var væltede. SØ: 1 væltet sten. NØ-lige langside: 20 stående eller væltede. 16 m. fra SØ-ende sås en stor sænkning med 1 stor sten. I sænkningen fandtes masser af håndstore sten, der også "flød" ud af skakten i SV-lige langside. Gamle dynger af marksten ved NØ-lige langside. Her sås også en stor dynge jord og brændt materiale fra bygning. Dette var skubbet op mod og op på randstenene. Ved samtale med Driftleder Valdemar Pedersen d. 13.06. indvilgede denne i at lade bunken fjerne inden 01.10.1983. ** Seværdighedsforklaring ** Flot langhøj med de fleste af randstenene på plads. Del af gruppe på 3, der er smukt beliggende ved Gryde Mølle ned til Halleby Å. Bevoksning: 1983: Løvtræer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Seværdig langhøj, med store randsten.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links