Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322238
Sted- og lokalitetsnummer
030602-35
Anlæg
Langhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Langdysse, 65 m l., 11 m br., 0,75 m h. Ingen randsten ses. Kammer bestående af 5 sidesten, ingen overligger. Græsklædt i eng.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn nu overpløjet Langdysse i Længderetning ØSØ-VNV, ca. 150' lang. Ingen Sten findes mere ved den. Bevoksning: 1983: Græs
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLangdysse, 65 m. l., 11 m. br., 0,75 m. h. Ingen Randsten ses. Kammer bestaaende af 5 Sidesten, ingen Overligger. Ikke overpløjet. Græsklædt i Eng.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLanghøj med rest af kammer men uden randsten, 0,5 x 38,0 x 8,6 m. Højrest, 0,35 m. høj. Kammeret er beliggende i den SØ-lige ende af langhøjen ca. 13 m. fra dens oprindelige afgrænsning. Kammeret består af 4 bæresten, overliggeren er forsvundet. Ca. 1/3 af højens SØ-lige del er pløjet op, her blev fundet en stærkt opskærpet, tyndnakket, 4-sidet økse. Indenfor det oppløjede område sås mange håndstore sten. En del var tillige smidt op på den endnu eksisterende del af højen. Et fasanfodringshus er placeret lige ved randen af langhøjen, således at "inderstolperne" var gravet ned i højranden. Nåleskov af 15-20 årige graner var plantet op til og op på kanten af højen. Gammelt skur placeret i NV-ende af langhøj. Ca. 50 m. fra langhøjen var en stor stenbunke. 06.06.: Ved besøg på langhøjen nedhamredes 6 træpæle, der viser højens oprindelige udstrækning. Ved besøget var det gamle skur mod NV fjernet. 13.06.: Ved gennemgang af skader på fortidsminder, indvilgede Driftleder Valdemar Pedersen, Astrup Gods i: 1) Fremover at respektere højens udstrækning ifølge tinglysnings- teksten. 2) At fjerne fasanhuset inden 01.10. Derimod ønskede han ikke: 1) At fælde granerne på højen under henvisning til, at så ville hele skoven vælte i stormvejr. 2) At fjerne den store stenbunke 50 m. fra højen. 07.12.: Der pløjes endnu hen over dyssens SØ-lige del. Pæl ned- banket i marken er ikke respekteret. ** Seværdighedsforklaring ** Langhøjen indgår i seværdig gruppe langdysser smukt beliggende ved Gryde Mølle ned mod Halleby-åen. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Langhøj

Som navnet antyder, er langhøje aflange gravhøje med et rektangulært grundplan. De første langhøje blev opført allerede i den første periode af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.) og havde ligheder med de gravformer, som også anvendtes i kystområderne ved Østersøen og i området ud mod Atlanterhavet. Arkæologiske undersøgelser viser, at der over store geografiske områder har været udført ensartede ritualer ved langhøjene. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links