Rundhøj, mv., Høghøi

Oversigtsbillede - højen set fra V

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Oversigtsbillede - højen set fra N

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Oversigtsbillede - højen set fra Ø

Slots- og Kulturstyrelsen.

Licens: Begrænset anvendelse

Faktaboks

Kommune: Vejen Kommune
Fredningsstatus: Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer: 33076
Sted- og lokalitetsnummer: 190102-72
Anlæg: Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2800 f.Kr. - 2351 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1300 f.Kr. - 1101 f.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.); Urnegrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

"Høghøj", 2 x 17 m. Ret flad top, hvori lille udhuling, hvorfra en flad afgravning fører mod SØ. Lyng og græs i ager.

Undersøgelseshistorie

1897: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidMidlertidig fredning fra 1 til 10 år af tre rundhøje, beliggende på matr. 1 g af Skjødegaard, til Nationalmuseets undersøgelse. Tre af de på lodden liggende høje blev undersøgt af Nationalmuseet i 1898, endvidere undersøgtes tre overpløjede høje på samme lod i 1907.
1898: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøghøi.. Høide 3,00 met. Tværmaal 17,00 met. Høien er meget medtaget idet alle Siderne med Undtagelse af Nordsiden er afgravede, derved er der fremkommet nogle Sten. Lynggroet i Ager. Bevoksning: 1979: Græs.
1898: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNM A 17140-41: Retvægget lerkar og stridsøkse, EGK. Højfund fra Høghøj, Ribe a. Indsendt af assistent H. A. Kjær som udbytte af undersøgelse. Jvf. beretning af april 1898 samt NM jour. nr. 472/98. Fundet i beretningens høj 1 på gaarden "Høghøj"s mark, matr. nr. 19 af Skjødegaard, Bække s., Anst h. Ribe a. Højen var 3 m. høj og 17 [...?] bred. Oldsagerne lå i en enkeltgrav med svær stenramme (bundgrav) med længderetning nærmest Ø-V. I højere liggende grave i højen fandtes NM B 6888-93.
1898: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNM B 6888-93: Lerkarskår, lerkar (Y. Br. per. VI) samt ragekniv af bronze (Æ. Br. per. III). Højfund fra Høghøj i Ribe a. Udbytte af undersøgelse for museet ved assistent H. A. Kjær. Jvf. beretning af april 1899 samt NM jour. nr. 472/98. Fundet i høj 1 under gaarden "Høghøj", matr. nr. 1 g af Skjødegaard, Bække s., Anst h. Ribe a.
1898: Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidNM C 9446-50: Lerkarskår, to svanehalsnåle af jern samt en bronzering, FRJ per. I. Fund fra Høghø, Ribe a. Indsendt af museumsassistent H. A. Kjær som udbytte af undersøgelse for museet. Jvf. beretning af april 1899. Stammer fra "Høghøj" på matr. nr. 1 g af Skjødegaard, Bække s., Anst h., Ribe a. De små bronze- og jernsager er fundne mellem de brændte ben i lerkarret NM C 9447 (udpakket af Sarauw). Karrene NM C 9446-47 stod jævnsides i toppen af højen et godt stykke nede i en meget stor bronzealders-stendynge.
1898: Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBeliggende på "Høghøj"s marker på matr. nr. 1 g af Skjødegaard. Undersøgt i 1898. En meget medtaget høj, ca. 3,0 m. høj og 17 m. bred, afgravet i alle sider undtagen mod N. Ved udgravningen afdækkedes: Stendynge A og stendynge B. I stendynge B fremkom et trugformet gravleje (gravleje C) der indeholdt brændte ben. I stendynge A fandtes 5 sekundære grave m.m., heriblandt to lerkar [urner] med brændte ben (kar 1 og 2, NM C 9446-50). I stendynge A lå også lerkarskår og brændte ben (NM B 6888-89) [grav?], en hob af brændte ben med fragmenter af en ragekniv af bronze (NM B 6893) [grav?], yderligere to lerkar [urner] det ene dækket af en flad skål (NM B 6890-91) og det andet (NM B 6892) omgivet af en karakteristisk stensætning. I højens midte, nær bunden, fremkom højens primære centralgrav, en enkeltgrav fra stenalderen (stenramme D med grav E) heri lå NM A 17140-41. I højen fandes ingen undergrav. (NM A 17140-41, NM B 6888-93 og NM C 9446-50).
1952: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Høg-Høj", 2 x 17 m. Ret flad top hvori lille udhuling, hvorfra en flad afgravning fører mod SØ. Lyng og græs i ager.
1979: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Høghøj". Tilstand som tidligere beskrevet med den tilføjelse, at højen har flere bare pletter især i S-siden, de synes ikke forårsaget af kreaturer, da overfladen disse steder ikke er nedhulet. Beskadigelser: Affladning af top, ujævnheder i overfladen, hul i top. Foto: S/H, 04, neg.nr. 31, set fra SV. F, 04, neg.nr. 11, set fra SV. Flyfoto S4015-F153/102. Bevoksning: 1979: Græs.
2009: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer
2016: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Urnegrav

Urnegrav, begravelse, hvor de brændte skeletrester er nedlagt i en urne (lerkar). I forhistorisk tid blev urnegrave almindelige i Danmark fra midten af bronzealderen ca. 1100 f.v.t., da gravskikken gradvis ændrede sig fra jordfæste til ligbrænding i takt med udviklingen i det meste af Europa, se urnemarkskultur. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om