Faktaboks
- Kommune
- Lejre Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 33268
- Sted- og lokalitetsnummer
- 020601-65
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Hellesten
Original fredningstekst
Tingl.: 4/8 1884, khmr. lensgreve C.E.M. Holstein-Ledreborg Afmærkn.: MS, Boye. "Hellesten", gravkammer på jordhøj. Højen ca. 2 x 10 m. Græsklædt i ager. Kammer af 3 bæresten og stor overligger. Indgang mod SØ med 2 indgangssten af hvilke den ene er væl- tet.
Undersøgelseshistorie
- 1883
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLille Stendysse, paa en høitliggende Markflade. Paa Toppen af en Høi, 42' i Diam. 6' h, ligger et udgravet Gravkammer 4 1/2' l. 4' br. dannet af 3 anselige Sidesten, c. 3' h, den nordligste hælder noget indad i Kammeret, foran Indgangen, der vender i SSØ staa 2 mindre Sten. Kammeret er dækket med en 8' l. 6 3/4' br. Dæksten, der i den østlige Side er sunken noget ned i Gravkammeret. (Pl.46). Bevoksning: 1982: Løvkrat
- 1883
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1928
- Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1942
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Hellesten", Gravkammer paa Jordhøj. Højen ca. 2x 10 m. Græskl. i Ager. Kammer af 3 Bæresten og stor Overligger. Indgang mod SØ. med 2 Indgangssten af hvilke den ene er væltet.
- 1942
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1982
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
- 1982
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHellesten. Dysse, mål ca 2x10x10 m. Kammer omtrent på midten med 3 bæresten, 1 dæksten og 1 sten ved indgangen (synlig) - tæt bevoksning vanskeliggør nærmere iagttagelse. Dæksten rager ca 1 m op over terræn. Mod V en ældre grus-/mergelgrav. Placeret ca 30 m fra markvej, ca 250 m fra offentlig vej. Ret højt placeret i landskabet, med vidt udsyn. Den er indhegnet. Bevoksning: 1982: Løvkrat
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
