Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
221656
Sted- og lokalitetsnummer
141101-48
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Rest af dyssekammer, 1 stående og 2 væltede bæresten. En del flere sten ses i højningen, som er 8-9 m i diameter og 1 m høj; mod SV 1 randsten; i krat. NMI: Egentlig ikke fredningsværdig, men ligger i naturfredet område.

Undersøgelseshistorie

1894
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Runddysse, Kalvø Hgd, Bregned S, Østerlisbjerg H. Af denne Runddysse er der kun 3 Bæresteen tilbage, og de to af disse ere væltede. Kammeret har været 3 a 4' i Tværmaal, og Bærestenene 4 a 5' høje. Fylden som endnu er afdækket med større og mindre Brosteen, er brudt fra Nord til ind mod Kammeret, og har været omtrent 2' høj. Randstene sees ikke mere.
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af Dyssekammer, 1 staaende og 2 væltede Bæresten, en Del flere Sten ses i Højningen, som er 8-9 m i Diameter og 1 m høj, mod SV 1 Randsten, i Krat (egentlig ikke fredningsværdig, men ligger i naturfredet Område).
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRest af runddysse. Mål: 1,0 x 14,0 x 10,0 m., l.: Ø/V. 1 stående, 2 væltede bæresten bevaret fra kammeret. Randsten: 3 i SØ, en del mindre sten i højfylden. Henligger i ryddet tilstand med græs og bærvækst. Paragraf 53: Nyplantning af gran og bøg indenfor 5 m. fra højfod. Ny aftale: Se 2216:48. Koncept vedlagt. Senere tilføjelse: I Statsskov.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet - er dog nærmere 1½ m. høj. Bevokset med græs, bregner og små bøge. Beliggende lige op til skovvej mod nord.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links