OS - FMs nordvestlige side
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Hillerød Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
272810
Sted- og lokalitetsnummer
010501-3
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højrest 1,5 m x 18 m, heri rester af en jættestue orienteret SV-NØ. Tilbage af jættestuen er den NØ. del (vel nærmest halvdelen af kammeret), der er sat af 5 store stenblokke (ingen overligger). Mod NV ses gangen, der i SV siden har 7 sten og i NØ siden 8 sten. Ca. 2 m fra kammeret er en tærskelsten. Gangstenene nærmest kammeret mangler, men ellers er gangen ret fuldstændig. Bevokset med krat.

Undersøgelseshistorie

1887
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Levningerne af en Høi, Syd for Veien, en ødelagt Gangbygning (Kamrets nordøstlige Ende og et Stykke af Gangen). Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1887
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjrest 1,5 x 18 m., heri Rester af en Jættestue orienteret SV-NØ. Tilbage af Jættestuen er den n.ø.-re Del (vel næsten Halvdelen af Kammeret), der er sat af 5 store Stenblokke (ingen Overligger). Mod NV ses Gangen, der i SV-Siden har 7 Sten og i NØ-Siden 8 Sten. Ca. 2 m. fra Kammeret er en Tærskelsten. Gangstenene nærmest Kamret mangler, men ellers er Gangen ret fuldstændig. Bevokset m. Krat.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1962
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1988
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDimensioner iflg. blå kort ikke eftermålt, men rimeligt sandsynlige. Gangen ikke som angivet på blå kort mod NV, men mod SØ. Iøvrigt som beskrevet, hvad kammer og gang angår. Bevokset med en halvgammel eg N for kammeret, en halvgammel tjørn ved gangens SV-hjørne og et halvgammelt løvtræ på gangbund nær kammer. 2 mindre tjørne på kammerbund. Iøvrigt tæt bevokset med løvkrat, der kun kam passeres fra N, hvorfra kammeret kan nås. Gangen helt kratdækket. Monumentalt beliggende på top af bakke, hvorfra udsigt viden om, bl.a. og ikke mindst over Arresø. Bør i høj grad friseres i form af fjernelse af al bevoksning med undtagelse af egen N for kammeret og måske tjørnen ved gangudmundingen i højfod. Masser af kvas på højen. Marksten, herunder vel også randsten, henlagt på sydfod. Højens bevoksning vil blive ryddet af 10. kontor. ** Seværdighedsforklaring ** Skønt kun et halvt kammer til stde ikke uinteressant på grund af den lange gang. Fantastisk udsigt. Ikke offentligt tilgængelig, men beliggende blot 10 m fra offentlig vej i N. Herpå parkeringsmulighed - dog ikke uden risiko p.gr.a. vejensuoversjuelighed. Bevoksning: 1988: Løvkrat og Løvtræer
1990
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøjen blev ryddet for krat og enkelte træer. Højen blev tilført 32 m3 jord for at jævne overfladen. Højen blev tilsået med græs. Se beretning.
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2013
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2015
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links