Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
401440
Sted- og lokalitetsnummer
090412-110
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Et dyssekammer ca. 1,5 m lagt i NV til SØ, 0,80 m bredt og 1 m dybt. Kammeret er sat af en endesten mod NV og 2 sten i hver af langsiderne, den sydligste i østlige langside er faldet ind i kammeret. Endestenen mod SØ synes spinklere end de øvrige sten. Kammeret ligger i en høj, der er ca. 9 m lang i nord til syd, 6 m bred i øst til vest og 0,75-1 høj.

Undersøgelseshistorie

1970
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1977
Museal restaurering - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1979
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 1,4 x 7,0 x 7,0 m. Lille, rund højning, ca. 0,9 x 7 m., på hvis top et rektangulært dyssekammer orienteret N/S, sat af 2 bæresten på hver langside, 1 i N og 1 tærskelsten i S. Indvendig måler det 1,8 x 0,9 m. Dæksten mangler. Beliggende midt på en grønning, der om sommeren er campingplads. S for dyssen en anden lignende grønning. Det fremgår af det blå kort ikke, om der er givet dispensation til campingplads. Check journ. F 2842/70. Såfremt dispensation fra § 53 er i orden, er der ingen beskadigelser. I modsat fald: § 53 og påtale med krav om lovliggørende dispensation. Bevoksning: 1987: Græs
2002
Diverse sagsbehandling - Odense Bys Museer
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys Museer

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links