Faktaboks

Kommune
Syddjurs Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
221753
Sted- og lokalitetsnummer
140210-143
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Dysse, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Højsagn, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 1886 e.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 14/1 1889, købt. 14/1 1955, aflyst. Afmærkn.: MS, mangler 1946. "Hunden og Haren", runddysse, 7,50 m i tværmål, med 4 randsten og en side- sten i midten som rest af kammeret. "Gentinglysning" af højen igang 1991 ************************************

Undersøgelseshistorie

1886
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHer er kun ubetydelige Rester tilbage. Mindesmærket staar paa flad Mark uden mindste Spor af Fyld. Stenen i Midten ligner en stor Overligger, og de to Stene mod Vest ere vist Gangstene. Stenen mod Øst er væltet, og Stenen mod Syd, der er den anseeligste, hæver sig kun 2' over Jorden. Mindesmærket har noget tilfælleds med Dyssen i Højskov, Rimsø S. og med østre Teglhøj, Ørbækgaard, Ørum S. Til Hunden og Haren knytter sig følgende Sagn: Hrr Niels, der boede paa Tolstrup og Hrr Jens, der boede i Maarup, vare begge lidenskabelige Jægere, og deres Jagtlyst gik saavidt, at de jagede ikke alene Søgnedagene men ogsaa paa Helligdagene til stor Forargelse for alle gudfrygtige Folk. En højhellig Paaskemorgen vare de begge paa Jagt, og da deres Hunde mødtes tæt ved Skjellet mellem Stabrand og Maarup, kom en Hare springende. Begges Hunde fulgte den med Heftighed, og Ridderne ligesaa, men her paa dette Sted forsvandt Haren, hvorover Hundene angrebe hinanden. Herrerne vilde hjælpe hver sin Hund, og derved kom de i Strid. Hundene bed hinanden ihjel og Herrene dræbte hinanden. Riddernes Efterladte byggede i Forening Nødager Kirke, og de satte en Steen i Kirkens Mur, hvor man seer to Mænd tilhest og to tilfods i Kamp med hverandre. At Haren var den Person man ikke nævner, er givet, og derfor er det heller ikke raadeligt at komme til Stedet især ved Midnat og kort før de store Højtider. [[FM.]] [[Jfr. jour nr 494/44]] [[Dyssen truet ved anlægning af flyveplads. 401/44.]] [[sløjfet se. j.nr. 70/55]] Bevoksning: 1980: Nålekrat/-træer.
1886
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1944
Privat besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1946
Diverse sagsbehandling - Det Kulturhistoriske CentralregisterFredningsnr: 2217:53, Status: B.
1954
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid[Samlesag, omfatter flere Sb. lokaliteter.] N01 70/55. Sb. 14.02.10, 142-43 og 147. Den 21/10 1954 besigtigede undertegnede [K. Thorvildsen, N01] nedennævnte oldtidsmindesmærker på Tirstrup flyveplads, Nødager sogn, Randers Sdr. Herred, Randers amt. Alle 3 mindesmærker er fredlyste. Sb. 142. Langdyssen "Stenmanden". ... [Fortsætter.] Sb. 143. Runddyssen "Hunden og Haren". ... [Fortsætter.] Sb. 147. "Grydhøj" ... [Fortsætter.]
1955
Aflysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorPlantagepløjet. Lav kuppel tilbage. *************************************** Genbesigtigelse 20.5.1987: En lav højning ses. Midt på denne 2 store sten, den ene delvis overlejrende den anden - mulig en væltet bæresten med en (dæk- ?) sten på. Er således ikke ganske sløjfet. Der resterer også for meget til, at en aflysning bør komme på tale. Jvf. JGB film 1/87, opt. 36. JGB. Bevoksning: 1980: Nålekrat/-træer.
1987
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1991
Tinglysning - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorGentinglyst.
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumIkke fundet.
2015
Aflysning - KUAS, FortidsminderVed gennemgang af tingbogen og journalsag er det konstateret, at fortidsmindet ikke findes i tingbogen, ligesom det ikke kan findes på stedet. Fr.nr. skal fjernes.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links