Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
292663
Sted- og lokalitetsnummer
010201-315
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Rundhøj, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Kultanlæg, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Hjulspor, Oldtid (dateret 5400 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1100 f.Kr. - 501 f.Kr.); Stenlægning/stensamling, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Bundflade af bronzealderhøj med stenlægninger og grave. Fladen er belagt med græstørv. Af højens konstruktion ses den ydre, cirkulære randstenskæde af godt hovedstore sten- diam. ca. 18 m- der i sydvest støder sammen med den indre stenkreds og - krave, som med sin ovale form er ca. 17 x 12 m. Stenringen er i syd, hvor den er brudt op under senere tiders pløjning, efter ud- gravningen blevet kompletteret med fem sten for at markere dens oprindelige forløb. Den største af stenene er lagt, hvor rester- ne af en af de borttagne randsten fandtes. Lidt nord for anlæggets centrum ligger en 2,3 m lang og 1,2 m bred rammegrav i øst-vest med noget uregelmæssigt lagte støttesten for kisten. Alle sten i graven er ca. hovedstore. Sydligere findes ligeledes en øst-vest vendt rammegrav af sam- me dimensioner som den førstnævnte, men østenden er dog allerede blevet ødelagt i yngre bronzealder. Rammen består af hovedstore sten, bunden af tætliggende håndsten. Midt i graven og på tværs af denne liger en række bestående af tre hovedstore sten som kistestøtte. I øst en ca. 3 x 4 m stor stenlægning fra et lille bulhus. Stenlægningen ligger delvist ind under den yderste rand- stenskæde og består af syldstenlægninger i vest, nord og syd samt en spredt stenlægning ind over gulvet. Alt af flade sten, mest knap hovedstore. Højtomten, der er udgravet af National- museet i 1956, ligger i udkanten af en nu fældet skov op mod militærets græsbevoksede skydeterræn.

Undersøgelseshistorie

1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidBundfladen af bronzealderhøj med stenlægninger og grave. Fladen er belagt med græstørv. Af Højens konstruktion ses den ydre, cirkulære randstenskæde af godt hovedstore sten - ca. 18 m - der i sydvest støder sammen med den indre stenkreds og -krave, som med sin ovale form er ca. 17 x 12 m. Stenringen er i syd, hvor den er brudt op under senere tiders pløjning, efter udgravningen blevet kompletteret med fem sten for at markere dens oprindelige forløb. Den største af stenene er lagt, hvor resterne af en af de borttagne randsten fandtes. Lidt nord for anlæggets centrum ligger en 2,3 m lang og 1,2 m bred rammegravi øst-vest med noget uregelmæssigt lagte støttesten for kisten. Alle sten i graven er ca. hovedstore. Sydligere findes ligeledes en øst-vest vendt rammegrav af samme dimensioner som den førstnævnte, men østenden er dog allerede blevet ødelagt i yngre bronzealder. Rammen består af hovedstore sten, bunden af tætliggende håndsten. Midt i graven og på tværs af denne ligger en række bestående af tre hovedstore sten som kistestøtte. I øst en ca. 3 x 4 m stor stenlægning fra et lille bulhus. Stenlægningen ligger delvist ind under den yderste randstenskæde og består af syldstenlægninger i vest, nord og syd samt en spredt stenlægning over gulvet. Alt af flade sten, mest knap hovedstore. Højtomten, der er udgravet af Nationalmuseet i 1956, ligger i udkanten af en nu fældet skov op mod militærets græsbevoksede skydeterræn.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1956
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj (diam. ca. 20 m, h. ca. 1 1/2 m) m. bronzealdergrave. Udgravet 1955-56 (Ballermosen, høj 1). Bunden af Højen med Grave fredet 1956.
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Kultanlæg

Man ved ikke meget om bronzealderens religiøse ceremonier, men i flere tilfælde er der fundet gådefulde anlæg, der tyder på en form for dødekult. Under nogle få gravhøje har man således observeret mærkelige rammer bygget af mindre sten. Sandsynligvis har de været anvendt ved ritualer i forbindelse med den første begravelse og forud for opførelsen af gravhøjen. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links