Kammeret
.
Oversigtsfoto
.
Oversigtsfoto
.

Faktaboks

Kommune
Odder Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
28151
Sted- og lokalitetsnummer
150204-7
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Jættestue af 10 bæresten, 2 noget nedskredne dæksten; gangen jorddækket.

Undersøgelseshistorie

1903
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1952
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestue i rundhøj omsat med ret små (eller næsten jorddækkede) randsten, af hvilke 15 - 16 er synlige, I NØ er et næsten ubrudt forløb af 7-8 randsten intakt. NV for kammeret ses en større, gammel forstyrrelse i form af en flad nedgravning ca 1 m dyb 10 x 7 m stor. Kamlmeret er orlienteret ca NØ/SV, indvendig ca 6.5 x 1,7 m bredt. 11 bæresten er synlige, ragende maximalt 0,5 m op over jord. Den sydvestlige af de 2 dæksten er delvis nedskredet, den måler 2,5 x 1,8 m og er 1,2 m høj. Den anden og noget mindre dæksten synes noglenlunde in situ. Ingen skåltegn. Afgangen i SØ ses 2 sten, hvoraf den ene muligvis er en (olejret?) dæksten. Kunne ved moderat pleje gøres til et ganske seværdigt fortidsminde. Afmærket ved en privat fredningssten: en granitpæl på hvis skråt affasede øvreende er indhygget ordet "Fred". ** Seværdighedsforklaring ** Smuk og malerisk storstensgrav. Bevoksning: 1989: Løvkrat og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård Museum
2014
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumBevokset med 3 store bøgetræer samt græs. Kun 5 randsten er synlige (mod øst). Resten formentlig gemt under blade og græs.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links