Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
421315d
Sted- og lokalitetsnummer
230207-25
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Hellevad, bd. I, bl. 3, art. 3. Lav højning, dysserest. I midten gammel udgravning med større kløvet sten. NMI: En af en gruppe på 5 mere eller mindre forstyrrede dyssekamre. Sb. 23 - 26, 49 (4213-15a til e).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af et Dyssekammer. Nu kun en Højning, i hvis Midte en gammel Udgravning, i denne en større, kløven Sten. Nr. 23-26 ligger tæt sammen i en lille Lund. 24-26 næsten helt skjulte og meget vanskelig tilgængelige i tæt Krat. - Paa Marken rundt om dem angives oftere at være opgravet større Sten, hvorunder Urner. Nærmere Forklaring paa Karakteren af disse Begravelser har ikke kunnet erholdes."Urnerne" er registreret under sb. 24.
1920
Graveaktivitet (ikke antikvarisk) - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1920
Beskadigelse/hærværk - Uspecificeret institution
1930
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGruppe af 5 mere eller mindre forstyrrede dyssekamre [sb. 23-26 og 49]. Lav højning, dysserest. I midten gammel udgravning med større kløvet sten.
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg Slot47-51 [sb. 23-26 og 49] "Thorstenen" (Trodsten) ved Katry (fredlyst 15.11 [12].1930) med onkringliggende rester af dyssekamre, se bilag m.m. (rød).
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links