Faktaboks

Kommune
Langeland Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
421816
Sted- og lokalitetsnummer
090209-23
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 18/3 1899 (Grd. Lars Kristian Jensen). Diplom. Afmærkn.: MS. (1913, stud. Nordmann). Dyssekammer, fritstående, åbent i Ø. Rektangulært, 4 sidesten og stor dæksten. Omgivet af lille højning og slåenkrat. Ved ager.

Undersøgelseshistorie

1875
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1875
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1899
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer, rektangulært, delvis fritstående i højrest. Ca. Ø/V-orienteret med indgang i Ø, 1 bæresten på hver langside samt 1 i V-gavl, hertil 1 bæresten på indgangs N-side, en S-lig pendant hertil mangler. Den store dæksten in situ, på dens overside 7-8 skåltegn. Højrest 7,0 x 6,5 m., vistnok oprindelig cirkulær, nu afpløjet i rette linier mod V og S. Højrests højde: Ca. 1 m. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt og velbevaret typeeksempel. Adgang mulig via privat udyrket område. Bevoksning: 1982: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links