8936 oversigt. Set fra S.
.
8931 nøglesten og dens bærestene. Set fra NV.
.
8932 SSV-del af kammer. Set fra NNØ.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41257
Sted- og lokalitetsnummer
050213-63
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 3,13 x 15,69 m med jættestue. Kratbevokset i ager. Kam- mer 1,88 x 8,78 m og 1,56 m højt. Indgang i øst. Seværdig.

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPaa flad Mark ligger en Jordhøi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 5 Alen høi. I Høiens Indre findes en ret vel bevaret Jættestue. Høiden i Kammeret er omtr 5 Fod, Gangen er ikke fuldstændig udgravet. Bunden er i Kammeret uordenlig, dækket af løs Jord og haandstore Sten. Den tøre Mur af flade Sten (for en stor Del rød Sandsten) er i ny Tid opmuret med Kalk. Jættestuen er regelmæssig og smukt bygget. Se Pl.8 og 7. Pastor Boesen udgravede Jættestuen men "Fandt ikke Andet end Potter og Rav".
1876
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1909
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidR
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 10'x 50'med Jættestue. Kratbevokset i Ager. Kammer 6'x 28' og 5' højt. Indgang i Øst. (Seværdig).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Diverse vind og vanderosion - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1967
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1989
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorEn jernstøtte opsat i 1909 til at støtte en hældende bæresten blev erstattet med et rustfrit beslag mellem bærestenen og den overliggende dæksten. Se beretning.
2001
Museal restaurering - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTre bæresten i jættestuens gang hældede indad. Der blev gravet ned bag bærestenene for at muliggøre opretningen og registrere højens opbygning. Dækstenen over de hældende bæresten blev midlertidigt fjernet. Bærestenene blev rettet op og tørmurene imellem restaureret. Dækstenen blev genplaceret og suppleret med en anden sten, der ved en tidligere restaurering var blevet placeret yderst i gangen. Jættestuens gang blev oprenset for affald og nedfalden højfyld. Se beretning.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkFortidsmindet blev fundet som beskrevet. Kammeret er orienteret NNØ-SSV med gang i ØSØ. FM-sten sat i højside syd for indgang.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links