8905 dækstene kammer. Set fra V.
.
8910 randstene i NV. Set fra NV.
.
8908 oversigt. Set fra NØ.
.

Faktaboks

Kommune
Vordingborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
41256
Sted- og lokalitetsnummer
050213-61
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 29/5 1878. Generalinde A. von Oxholm til Rosenfeldt. Afmærkn.: MS 1900, skovrider Suntorph. Høj, 1,83 x 20,1 m med jættestue. Kratbevokset i ager. Af jættestue ses 3 dæksten og gang i SØ. Randsten om højen. (ikke udgr.)

Undersøgelseshistorie

1876
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI Overfladen af en omtrent 3 Al. høi Jordhøi sees nogle af Dækstenene over en Jættestue, 1 Dæksten er borttagen, 3 beskadigede. Kammerets Indre og Gangen ere urørte. Randsten ere paa flere Steder synlige ved Høiens Fod. Denne og den foregaaende [sb.60] kaldes "Kringlehøiene". De ligge paa flad Mark.(Pl.11).
1876
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 6'x 55'med Jættestue. Kratbevokset i Ager. Af Jættestue ses 5 Dæksten og Gang i SØ. Randsten om Højen. (Ikke udgravet).
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dkJættestue. 21 synlige randsten 0,4-0.9 m store. To synlige dæksten over gang i sydøst. FM-sten sat i højside i N.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links