dyssen dækket med grene set fra nord
.
dyssen dækket med grene set fra syd
.
højen set fra øst
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411254
Sted- og lokalitetsnummer
230101-13
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, "Korssten", 1,2 x 14 m. Ingen randsten i behold. Midt i højen et kammer med længderetning Ø-V bygget af 4 sten, hvoraf den mod Ø er en lavere tærskelsten. Kamrets indvendige længde er ca. 1,80 m, bredden ca. 0,8 m. Dæk- stenen mangler. (På dækstenen skal have været indhugget et kors). (Plan bilag 1, fig 5.).

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, ganske mage til Nr. 12. Jordhøjen ogsaa her smukt bevaret, 1 x 10 m. Ingen Randsten i Behold. Midt i Højen et Kammer ganske som i Nr. 12, med Længderetning NV-SØ, bygget af 4 Sten, tre lige høje for NV-, NØ- og SV-Siderne, der nu rager indtil 0,50 m op over Jorden, og 1 0,35 m lavere Sten fra SØ- Enden. Se iøvrigt Planen Bilag 1, Fig. 5. Dæksten mangler. - I tæt Ungskov. Midt i Kamret et Par Bøge. Bevoksning: 1984: Mos og Nålekrat/-træer
1937
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med restaurering af megalitgrave i Nørreskoven blev bærestenen i kamrets sydlige langside bragt på plads og kamret renset til en dybde af 1 m.Sagen findes i den grønne arkivkasse med Rabens papirer.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse "Korssten", 1,2 x 14 m. Ingen randsten i behold. Midt i højen et kammer med længderetning Ø-V bygget af 4 sten. hvoraf den mod øst er en lavere tærskelsten. Kamrets indvendige længde er ca. 1,8 m, bredde ca. 0,80 m. Dæksten mangler. På dækstenen skal have været indhugget et kors. Plan bilag 1, fig. 5, 246/43: restaureret af Raklev, opmålt og tegnet af Raben.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 35/ktb. Nørreskoven I: Rundhøj (rød) med stort dyssekammer uden dæksten. Bilag I,35: grundplan.
1984
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Korssten". Ryddes for kvas. NØ/SV-kammer. Som beskrevet. Bevoksning: 1984: Mos og Nålekrat/-træer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links