dyssen set fra øst
.
højen set fra syd
.
højen set fra syd
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
411255
Sted- og lokalitetsnummer
230101-11
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Højning, hvorpå fritstående dyssekammer. Kamret er indvendig ca. 2 m langt i N-S og 1 m bredt, det er bygget af 2 sten i langsiderne og 1 for hver af kortsiderne, idet stenen mod syd er en lavere tærskelsten. 1 stor overligger er til stede. I skov.

Undersøgelseshistorie

1920
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRester af et Dyssekammer, beliggende paa Toppen af en lille Højning. Seks store Sten, tildels noget afsprængte, ligger her tæt sammen, aabenbart Rester af et sammenstyrtet Kammer, der har været af aflang Form med Længderetning NNØ - SSV, bygget af to Sten i hver Langside og 1 for hver Ende. Kammerets indvendige Dimensioner synes at have været omkring 0,60 x 1,40 m. Ved Siden af ligger en stor, flad Sten, 1,50 x 1,60 m stor og mindst 0,50 m tyk, sikkert Dækstenen. - I tæt Skov. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1943
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidI forbindelse med restaurering af megalitgrave i Nørrreskoven blev kamrets bæresten rettet op og den afvæltede dæksten lagt på plads. Herved fandtes en lille, sleben flintøkse [på MSS].Sagen findes i den grønne arkivkasse med Rabens papirer.
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjning, hvorpå fritstående dyssekammer. Kamret er indvendig ca. 2 m langt i N-S og 1 m bredt, det er bygget af 2 sten i langsiderne og 1 for hver af kortsiderne, idet stenen mod syd er en lavere tærskelsten. 1 stor overligger til stede. I skov. 246/43 = Restaureret af Raklev, opmålt og tegnet af Raben.
1955
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal besigtigelse - Museet på Sønderborg SlotR 34/ktb. Nørreskoven I: Dyssekammer (rød) ødelagt, dækstenen afvæltet, flad høj. Bilag I,34: grundplan.
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMål: 0,6 x 8,0 m. Som beskrevet. 1 randsten i N. Bevoksning: 1984: Græs, Løvtræer og Nålekrat/-træer
1985
Institutionssag uden journaldata - Haderslev Museum
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links