Faktaboks
- Kommune
- Lolland Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet før 1937
- Fredningsnummer
- 46211
- Sted- og lokalitetsnummer
- 070503-2
- Anlæg
- Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)
Rundhøj, mv., Maulskovhusene
4650 kammer. Set fra SØ.
Foto, oversigt
Herredstegninger
Original fredningstekst
Tingl.: 13/10 1892, Anders Knudsen Aflangt stenkammer med 4 bæresten i NV-siden, 4 i SØ. 3 dæksten. Græs og hyld i ager.
Undersøgelseshistorie
- 1877
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLevninger af et Steenbygget langagtigt Kammer af samme Slags som Kong Svens Grav ved Pederstrup, paa forholdsviis lidt høiere Terrain. Kammeret ligger i Retning SØ-NV. Tilbage ere otte Sidestene, fire paa hver Side, og fire Anselige Overliggere, af hvilke den ene er nedstyrtet fra sin oprindelige Plads. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
- 1878
- Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1953
- Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAflangt Stenkammer med 4 Bæresten i NV-Siden, 4 i Sø. 3 Dæksten Græs og Hyld i Ager.
- 1953
- Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
- 1977
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorMegalitanlæg. Beskrivelse : Højens mål : ca. 7 m i diam., 3/4 m høj. I højen 1 kammer, orienteret tilnærmelsesvis SV-NØ. Kammeret er underligt amputeret, virker ikke originalt. Ingen spor af gang. Kammerets mål : længde ca. 4 m, bredde ca. 1,75 - 2 m. Overliggers højeste overflade et par m over markflade. Umiddelbart kunne anlægget virke trapezformet, men stenene i øst er skredet, kun de 2 vestligste par er i original position, så sikker erkendelse ikke mulig. (Virker bredest i vest). Antal sten : 4 bæresten i NV-siden, 4 i SØ-siden, 3 dæksten in situ. Beskadigelser : Der er pløjet meget tæt om anlægget. Se endv. Beskrivelse. Hyldetræ vokser op af kammeret, som vil kunne få anlægget til at forrykke sig. ** Seværdighedsforklaring ** Smukt anlæg i et område, der i dag er næsten blottet for megalitter. Vigtigt for problemet : kystliniens forløb i oldtiden. Der må være nogen øget færdsel i sommertiden. Bevoksning: 1977: Græs og Løvtræer
- 2008
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
- 2016
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museerne.dk
Rundhøj
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Dysse
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Jættestue
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalder
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
