Drejø F42161/3
.
Drejø F42161/2
.

Faktaboks

Kommune
Svendborg
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
42161
Sted- og lokalitetsnummer
090503-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse, ca. 11 m i diameter, med en krans af små randsten og i midten 5 større sten af et ødelagt kammer.

Undersøgelseshistorie

1918
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1948
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1950
Privat udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLille runddysse, 0,2 x 8,5 x 8,5 m., i en næsten umærkelig højning i strandeng. Af den tilsyneladende intakte randstenskæde ses/mærkes i det høje græs toppene af mindst 32 sten, tilsyneladende helt tætstillede. Centralt i højen et polygonalt kammer, af hvis bæresten ses 4 øvreender. Kammeråbning enten mod N eller SØ. Midt i kammerarealet ligger den afsprængte ende af en svær sten, formentlig en dækstensrest. Umiddelbart Ø for højen en enkelt fritliggende sten. Som følge af ophørt afgræsning af strandengen er anlægget i fare for inden for få år at drukne helt i det tykke græstæppe og det følgelig hastigt voksende vegetationslag. Allerede nu erkendes dyssen kun på 4-6 m.'s afstand, om få år er den helt dækket. Enten bør området holdes varigt under græsning, eller også bør der iværksættes en overfladisk soignering/frilæggelse af stenene, gentaget efter behov (f.eks. hvert 10. år). Det vistnok ganske velbevarede anlæg ville derved kunne rykke op i seværdighedsgrad **. Dyssen er iøvrigt interessant ved sin lave beliggenhed nær nuv. kote 0,0 og derigennem ved sin tilknytning til strandlinie- og transgressionsproblematikken. Beliggenhed korrekt afsat på 4 cm.-kort, ikke mb. ** Seværdighedsforklaring ** Se Berejserkommentar. Bevoksning: 1983: Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet var svært erkendeligt i landskabet - højt græs på uafgræsset eng. To store sten kan være rest af kammer. En genbesigtigelse bør foretages ved lejlighed i vinterhalvåret.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links