Faktaboks

Kommune
Lejre Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
322537
Sted- og lokalitetsnummer
020606-21
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 3225-34, 36, 35, 37. Jættestue; 7 bæresten, 2 dæksten; ca. 3 x 2 m; ingen gang ses. Hyld i toppen.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPløiet, men anselig Høi, paa Toppen ses to Overliggere i et Gravkammer, den østligste er 8' l. 4 1/2' br, den vestligste 9' l. 7' br. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
1941
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue, 7 Bæresten, 2 Dæksten, ca. 3 x 2 m, ingen Gang ses. Hyld i Toppen.
1941
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1968
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1968
Beskadigelse/hærværk - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorJættestuetomt, højmål ca 0,5x7x6 m. Der ses 7 bæresten og 2 dæksten i Ø-V'lig retning, stenene rager ca 1,5 m op over terræn. Der vokser flere hyldebuske ved og i kammeret. Der ligger enkelte marksten ved kammeret. Den ligger ca 100 m N for landevej og 15 m S for motorvej, på en højning i et ret fladt morænelandskab med vidt udsyn også til andre mindesmærker. Bevoksning: 1982: Græs og Løvkrat
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links