Faktaboks

Kommune
Norddjurs Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
20171
Sted- og lokalitetsnummer
141013-5
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Dyssekammer, 3 bæresten står, sprængte rester af andre ses. Overgroet med brombær i læbælte.

Undersøgelseshistorie

1891
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRest af en Dysse, Nørager B, Nørager S., Sønder Hald H. Om her har været en Langdysse eller en Runddysse kan ikke bestemt paavises, dog synes her at have været en Runddysse. Saalænge nogen nulevende kan mindes, har der ikke været Spor af Fyld eller Krandsstene. Bærestenen mod Vest No 1 er 7' høj og er den eneste, der er heel. Af den seer man, at Kammeret har været 7' højt, og at dets Bund tilligemed Bærestenens Fodende har været sænket omtrent 3' under Jordoverfladen. Kammeret er nu fyldt med et 3'6'' tykt Lag af tilsamlede Marksteen, og ovenpaa dem ligger et Stykke af Bærestenen No 3. Den væltede Steen synes ikke at være nogen Bæresteen. Steenstumpen x er en Rest enten af den manglende Overligger eller af den manglende Bæresteen. Det næste Stykke hører til Bærestenen No 2. Disse store Steen ere sprængte med Krudt, og man seer endnu Borehullerne paa Stumperne. Om Navn, Sagn eller Fund vides intet. Bevoksning: 1981: Løvtræer og Nålekrat/-træer
1945
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer, 3 Bæresten staar, sprængte Rester af andre ses. Overgroet med Brombær i Læbælte.
1945
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1981
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor3 bæresten fra dyssekammer i gl. læbælte. Overgroet m. brombær. Andre sten ses. Gl. marksten? Bevoksning: 1981: Løvtræer og Nålekrat/-træer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumDyssekammer. 4 bæresten. I midten af kammeret ligger et stykke, der er brækket af den sydøstlige bæresten. Beliggende i gammelt læbælte. Bevokset med brombær og træer bl.a. en hyld i kammeret mod nord. Lige udenfor kammeret står flere nåletræer, som er ved at vælte.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links