Rundhøj, mv., Ommels Hoved

Original fredningstekst

Tingl.: 5/9 1936, gdr. P.R. Andersen og hustru. Diplom Afmærkn.: MS 1936, stud. mag. J. Jessen Rest af dyssekammer på lav højning, 0,25 x 10 m, i strand- eng. 3 bæresten, 1 dæksten og tærskelsten; i SØ en væltet sten.

Undersøgelseshistorie

1936: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936: Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1936: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1947: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1982: Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDyssekammer sat af 5 bæresten og 1 tærskelsten i åbningen mod S. 1 dæksten over N-lige kammerdel lidt udskredet og derved forrykket noget mod S uden dog at være skredet ned. I kammeret 2, et par m. SØ for dette 1, afsprængte dele af samme store sten, formentlig den manglende S-lige dæksten. Kammeret måler indvendig 2,0 (N/S) x 1,0 m., er rektangulært. Bæresten ca. 1,2 m. høje (over kammerbund). Beliggende umiddelbart op til lavt havdige mod N, på en ca. 8 x 12 m. stor, 0,5 m. høj højning i engbunden. I højningen anes enkelte sten. ** Seværdighedsforklaring ** Instruktiv ved sin lave beliggenhed på strandeng, hvorved den vidner om landsænkningen i Det sydfynske Øhav. Adgang kunne evt. etableres via markvej og havdige. Bevoksning: 1982: Græs
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Faktaboks