Oversigt set mod nord
.
Oversigt set mod nordvest
.
Oversigt set mod nord
.

Faktaboks

Kommune
Ærø Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
43168
Sted- og lokalitetsnummer
090707-26
Anlæg
Genforeningssten, Nyere tid (dateret 1919 e.Kr. - 1920 e.Kr.)

Original fredningstekst

Fr.nr. 4316:8 Mindesmærke for Genforeningen. I midten af det cirkulære anlæg, der er 3 m i diameter, vokser et lindetræ, der er hegnet af fire større sten. Disse sten er ca. 90 x 60 x 90 cm. Imellem disse sten er i hvert mellemrum indsat to mindre marksten, hvorpå der står en cirkulær træbænk. Mindesmærket står på en cirkulær, forhøjet chausséstenbelægning. På den østlige og vestlige sten er indhugget symbolsk ornamentik formet om årstallene ”1864-1919”. På den nordlige sten er indhugget inskriptionen: ”I Aaret 1919, i Fredens Aar, ved Indgangen til en ny Tid, plantede Byens Borgere dette Træ”. På den sydlige sten er indhugget inskriptionen: ”Til Minde om at vore Brødre sønden Aa efter 55 Aars adskillelse atter Genforenedes med Danmark”. Området omkring de indhuggede bogstaver og ornamentik er opmalet med sort maling. Opmalingen kan vedligeholdes som hidtil i samme omfang og farve. Træet kan beskæres og plejes som hidtil.

Undersøgelseshistorie

2018
Diverse sagsbehandling - KulturstyrelsenDen først rejste Genforeningssten. Ærø har gennem tiderne haft en nær tilknytning til Als og Sønderjylland, hvorfor der allerede i 1918 blev talt om at rejse et genforeningsmindesmærke. Initiativtageren var kunstmaleren Sophus Poulsen, der i den lokale presse den 28. november 1918 rejste forslaget om mindesmærket. Han skrev blandt andet: "Paa en aaben Plads i Byens Hjerte, ved den alfare Vej, vil vi bygge vor Bauta, der skal vidne om den levende Følelse, denne lille Ø´s Befolkning havde af deres Ret til først af alle at hædre det genvundne Land". Kort efter udarbejdede Sophus Poulsen sammen med maleren Jacob Jørgensen et udkast til mindesmærket, og gik til byens borgmester, kammerjunker Iver Krabbe som var meget interesseret i realiseringen af projektet. Der nedsattes derfor et udvalg som skulle tage sig af sagen. Udkastet blev udstillet og hurtigt indkom 700 kr. til monumentets rejsning. Byrådet lovede at betale eventuelle ekstra udgifter. Mindesmærket blev derefter rejst på torvet bestående af et lindetræ hegnet af fire natursten fundet i stendiger og på stranden. Kunstmaleren Sophus Poulsen har forfattet inskriptionerne på stenene, mens Jacob Jørgensen har tegnet selve indskrifterne. Mindesmærket blev afsløret på afstemningsdagen i 2 zone - den 14. marts 1920, hvor borgmester Andersen foretog afsløringen. Om aftenen var der fest på Højskolehotellet, hvor samtlige øens veteraner fra de slesvigske krige var indbudte som æresgæster. Sophus Poulsen oplæste sit avisindlæg "Hilsen til Sønderjylland", som i 1918 havde været opstarten til mindesmærket. Foruden Genforeningsstenen ved Strandebjærg på Sydøstfyn, er mindesmærket i Ærøskøbing det eneste som bærer årstallet 1919.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kulturstyrelsen

Genforeningssten

Genforeningen skabte en stor glæde, der kom til udtryk i talrige mindesmærker rejst rundt i hele landet. De fleste er rejst af sogneråd eller lokale foreninger og består af store kampesten med indskrifter som ”Til minde om Genforeningen 1920”. Ofte blev der også rejst flagstænger ved mindesmærkerne, der blev festligt indviet med sange, taler og deltagelse af lokale veteraner fra krigen i 1864. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links