Foto, oversigt
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Kolding Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
33103
Sted- og lokalitetsnummer
170208-3
Anlæg
Rundhøj, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Sdr. Vilstrup og Skovgård. . Høj, "Rævehøj", 1,8 x 15 x 25 m, meget uregelmæssig overflade efter gravnin- ger. Tilgroet hul. 1,8 x 8 x 4 m med udgang, knap så dyb, mod N. Bevokset med bøg i skov. Rævegrav.

Undersøgelseshistorie

1900
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøjfund fra Landrup Skov i Vejle a. Udbytte af undersøgelse for NM i juli 1900 ved museumsassistent G. Sarauw. (Beret. 24/11-00). Skrivelse fra ejeren, A. Buch, Buhlsminde. NM jour. nr. 21/00, 415/00. NM B 7254: Brændte ben i meget ringe mængde og trækul ...[?] fra stenlægning A. Ingen oldsager fandtes. Se i øvrigt beret.
1900
Graveaktivitet/land- og skovbrug - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Anmeldelse fra privat - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1900
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUndersøgelse af en høj i Landrup Skov, i juli 1900, ved G. Sarauw. Beretning d. 24/11 1900. Proprietær A. Buch til Buhlsminde i Vilstrup by anmeldte til NM, at en person uden hans tilladelse havde gravet i en ham tilhørende høj, beliggende i Lantrup Skov på hans skovlod matr. nr. 12 a af Vilstrup by, Sdr. Vilstrup s., Brusk h., Vejle a., hvorhos han anmeldte til museet om at foretage en undersøgelse af højen. Undersøgelsen blev foretaget af G. Sarauw d. 19-20 juli 1900. Højen var 1,75 m. høj, 25,0 m. i tværmål, ligesom omgivelserne bevokset med bøgetræer, der var indtil 80-100 år gamle. Højen skønnedes opr. at have været rund, men var dog kun i N-S tværmålet 25,0 m., medens det i Ø-V blot var 13,0. m. For over 30 år siden var den Ø del af højen afgravet for at bruges til fyld, og denne afgravning har vistnok nået omtrent midten, således at kun lidt mere end halvdelen af højen var tilbage. Dog var afgravningen ikke ført helt til højbund, den stendynge som højen rummede var ved denne afgravning næppe bleven synderlig beskadiget. Ved undersøgelsen afdækkedes en stor stendynge, der ver opført på højbunden. Stendyngens midte lå lidt V for højens formodede midte. Stendyngen var (mindst) 5,8 m. lang i NØ-SV og 3,0 m. bred i SØ-NV. I stendyngen fandtes NM B 7254, lidt trækul samt en smule brændte ben. En grav kunne dog hverken påvises i selve dyngen, der var opført på den gamle bund over undergrundens gule sand, eller i nogen nedgravning under dyngen. Der fandtes heller ingen oldsager. (NM B 7254).
1909
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. "Rævehøj". 1.8 x 25 M. Undersøgt i 1900 af Nationalmuseet. Der fandtes en Stenlægning med brændte Ben, Mus. Nr. B 7254, uden Oldsager. Graven var forud forstyrret navnlig af Ræve, der fremdeles bor i Højen. Nedgravningen i Toppen er 6.0 x 4.0 M. stor, indtil Bund, tilgroet. Bevokset med Bøg og Gran i Skov. Bevoksning: 1996: Græs og Løvtræer
1954
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, "Rævehøj", 1,8 x 15 x 25 m, meget uregelmæssig overflade efter gravninger. Tilgroet hul, 1,8 x 8 x 4 m med udgang, knap så dyb, mod n. Bevokset med bøg i skov. Rævegrav.
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1996
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor"Rævehøj". Tilstande som beskrevet i Fritext 1954 og berejsningstekst 1979. Bevokset med bøgetræer, brejner og græs i løvskov. Bevoksning: 1996: Græs og Løvtræer
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links