3655 oversigt.
.

Faktaboks

Kommune
Kalundborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
34212
Sted- og lokalitetsnummer
030209-20
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Runddysse 1 x 12 m. I midten 4 store sten af forstyrret kammer, 10 randsten.

Undersøgelseshistorie

1892
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn langs Kanten noget afgravet Høi, 4' høi, 35' i Tværm., indesluttende en Gangbygning. Af denne, som sikkert er uudgravet, viser sig Overfladen af to Dæksten over Kamret og af to Dæksten over Gangen. Denne, som udgaar mod SØ., er 10' lang. Høien er om Foden omsat med store, indtil 4' høie Randsten. Bevoksning: 1984: Mos og Græs
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidRunddysse, 1 x 12 m, i Midten 4 store Sten af forstyrret Kammer, 10 Randsten.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1984
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRunddysse, 1,4 x 12 m. Den måler ca. 1,2 x 12 m, med god pløjeafstand, firkantet ompløjet. Højen er ret tilgroet med brændenælder, mos og brombær og der ses kun 10 randsten, de fleste dækket af bevoksning. Omtrent på midten findes 2 større sten med ca. 3 m's afstand, antagelig bæresten i sekundær placering og 3 m herfra 1 større flad sten, næsten tilgroet, sikkert dæksten. Stenene rager ca. 0,2 m op over højen. Den findes i et åbent landskab, ca. 100 m fra landevej. Kunne ved pleje blive **. ** Seværdighedsforklaring ** Runddysse i åbent landskab. Bevoksning: 1984: Mos og Græs
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2012
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links