Ejerlav: Ringstholm. Tingl.: 8/2 1924, godsejer E. Schou, Palsgaard. Afmærkn.: MS 1924, læge Fischer-Møller, Horsens. Runddysse, 1,5 - 1,8 x 14 - 15 m. Ved midten et firsidet kammer udv. 3,6 m i NNV-SSØ, 1,75 m br. 5 bæresten, meget svær dæksten på plads, men kløvet i 4 stkr. En større sten ses ved V-siden. I VSV 5 randsten. Bevokset med græs og 3-4 buske. Dyssen ligger ved grusgrav og det omliggende terræn er bort- gravet, så den nu ligger som på toppen af en stejl, cirkelrund bakke 3 - 3,3 m høj, ca. 30 m i diam. NMI: Runddysse, 1,5 - 1,8 x 14 - 15 m. Ved midten et firsidet kammer udven- digt 3,6 m i NNV-SSØ, 1,75 m bredt, med 0,5 m bred indgang mod SSØ. Kammeret er sat af 5 bæresten og dækket af en meget svær dæksten, på plads, men kløvet i 4 stykker. En større sten ses ved vestsiden. Kammeret er jordfyldt, indtil 0,6 - 0,7 m fra loftet. I kanten af højen, der er bevokset med græs og 3 - 4 større buske, ses mod VSV 5 randsten. - Runddyssen ligger på et grusgravningsområde, og da hele det nærmest om- liggende terræn er bortgravet, fremtræder dyssen nu som liggende på toppen af en stejl, omtrent cirkelrund bakke, 3 - 3,3 m høj, ca. 30 m i diameter.
Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.
Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.
