Rundhøj, mv., Sødal – #2 | lex.dk

Original fredningstekst

Høj, 1,5 x 10 m. Dyssekammer i NV-SØ. 2 store sidesten. L. 2 m.

Undersøgelseshistorie

1938: Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidDyssekammer i NV-SØ. 2 store Sidesten ]]L. 2 m.[[ Højens Størrelse 1 ½ x 10 m. [[1 ½ og 2 m lange.]]Dyssekammer af 2 store Sidesten, 1 ½ og 2 m lange i NV-SØ.
1938: Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1938: Privat udgravning - Viborg MuseumAmatørarkæologen Preben Lützau-Lund foretog ml. 1930-1938(?) en udgravning i en høj på hans lokalitet "F”. I hans protokol er anført: ”Højen var saa stærkt afgravet saa at Overliggerne mangler, Gravens Maal ses på Kortet. I fyllen fantes to Kulpletter, og en halv Økse, den er slebet, foruden den fandtes nogle simple Pilespidser. Kulpletterne havde ingen Forbindelse med Redskaberne. I selve Graven fantes ingen Oldsager. Paa bunden kun lidt Kul og Aske,. Se i øvrigt Kort og Foto. Kammeret var fylt med Sten og stærk Sandblandet Ler. Kort No 1910. Matr No 1af Sødal Skov Rødding Sogn. Nørlyng Herred". (Kortet er en plantegning i 1:25).
1963: Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2002: Genstand givet til museum - Viborg MuseumViborg Museum modtog i 2002 amatørarkæologen Preben Lützau-Lunds store privatsamling af oldsager. Blandt genstandene var en flintknusesten (lavet på et stykke af en fuldt sleben tyndnakket flintøkse), en flintblok, to flintstykker m. retouche og to flintafslag fra udgravningen på hans lokalitet "F" - en (i 1938 fredet) gravhøj i Sødal Skov.
2011: Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro Museum
2014: Diverse sagsbehandling - Viborg MuseumRegistrering af genstande til Museernes Samlinger og anmeldelse af anlæg/fund til Fund og Fortidsminder. PLL's plantegning viser en stensat gravmed en knap 2m lang sten i den ene langside og en ca. 1½ m lang sten i den anden langside. Der er derfor uden tvivl tale om det ”Dyssekammer af 2 store Sidesten, 1 ½ og 2 m lange”, der er omtalt ved herredsberejsningen i 1938. Den tegnede grav er indvendigt ca. 1,85 m langt og 0,4-0,65 m bredt. Der er dog ingen sten i den sydlige ende, men om det skyldes, at sten er fjernet her, eller det skyldes, at den har været åben i denne ende, kan ikke afgøres ud fra PLL’s tegning/oplysninger. Gravkammeret er dog så smalt, at der næppe kan være tale om et dyssekammer. Alternativt kunne der være tale om en senneolitisk grav. De hjemtagne fund stammer ud fra PLL’s beskrivelse formodentlig alle fra højfylden og rummer ikke pilespidser som angivet af PLL. Den af PLL omtalte halve flintøkse, er sekundært anvendt som knusesten, hvorfor den ikke kan bruges til datering af graven.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Enkeltfund

Enkeltfund er en enkelt eller få genstande fra oldtiden eller historisk tid, som er blevet fundet uden nødvendigvis at indgå i en særlig kontekst med andre fortidsminder eller anlæg. Enkeltfund kan eksempelvis være flintøkser fra stenalderen, bronzelurer fra bronzealderen, smykker fra jernalderen eller mønter fra middelalderen. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Rundhøj, mv., Sødal (#2)

Faktaboks