3220
.

Faktaboks

Kommune
Esbjerg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
35051
Sted- og lokalitetsnummer
190203-113
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3300 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 12/10 1923. Niels Pallesen. Diplom Afmærkn.: MS (1924, Hans Kjær) i S. Jættestue. Høj: 2,8 m høj, 14 m i N-S, 17 m i Ø-V. Ved S-siden er der på hver side af gangens åbning 4 randsten synlige. Der er flere åbne brud i højfoden som følge af kreaturers nedtrampning. Enkelte ubetydelige huller i NØ-side og lige N for toppen. Græs i ager. Kamret: En kort gang med een sidesten i øst og top i vest og uden dæk- sten fører fra syd ind til kamrets sydende. Kamret er rektangulært: 2,8 m i N-S, 1,4 m i Ø-V. Rummet dannes af 3 bæresten i hver langside, 1 i nordenden og 1 (øst for gangen) i sydenden, samt 2 dæksten. Tør- mur findes mellem sidestenene. Højden af kamret er mod N 0,9 m, ved mid- ten og mod S 1,4 m.

Undersøgelseshistorie

1906
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2.80 M. høj, 28 M. i Tværmaal. I Top til S.V. en større Indsænkning, i Fod og Side mod Ø. dybe Kulegravninger. Fod mod V. afgravet. Formen i det hele uregelmæssig. I Siden mod S.V. en Tjørnebusk. Lyng- og Græsgroet. I Ager.
1923
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue.
1923
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1955
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidJættestue. Høj: 2,80 høj, 14 m i nord-syd, 17 m i øst-vest. Ved sydsiden er der paa hver side af gangens åbning 4 randsten synlige. Der er flere åbne brud i højfoden som følge af kreaturers nedtrampning. Enkelte ubetydelige huller i nordøstsiden og lige nord for toppen. Græs i ager. Kammeret: En kort gang med en sidesten i øst og to i vest og uden dæksten fører fra syd ind til kammerets sydende. Kammeret er rektangulært: 2,80 m i nord-syd, 1,40 m i øst-vest. Rummet dannes af 3 bæresten i hver langside, 1 i nordenden og 1 (øst for gangen) i sydenden, samt 2 dæksten. Tørmur findes mellem sidestenene. Højden af kamret er mod nord 0,90 m, ved midten og mod syd 1,40 m. Fredl. 12/10 1923. M.S. i syd. Jrnl. 446/55 om till. til beplantning.
1955
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1959
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
2010
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Sydvestjyske MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2017
Museal restaurering - KulturstyrelsenKammeret tømtes for løs fyld. Opmåling og tegning. Tørmure blev repareret. Strandsand lagt på gulvet. Højen reguleredes med den udtagne fyld fra kammeret.

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links