OS, set fra NØ
.
OS, set fra NV
.
OS, set fra NV
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
53363
Sted- og lokalitetsnummer
060403-18
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Fælles kort for 5336-3, 2. Ejerlav: Ibsker. Tingl.: 8/11 1918. gdr. Herman G. Jensen, Knarregaard. Diplom Afmærkn.: MS 1919, Rosenberg. Høj, "Sellehøj", 23 m i diameter, omsluttende en delvis udgravet jættestue. Kamret er 3,75 m langt i N-S, 1,31-1,52 m bredt og 0,68 m højt. Kun 1 dæksten bevaret. Gangen, som udgår mod Ø, er delvis jordfyldt; 0,65 m bred. NMI: Gravhøjen "Sellehøj" med udgravet jættestue. Som de- klarationen.

Undersøgelseshistorie

1880
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Gravhøi. Den er ca 90 Alen i Omkreds nede ved Randen, og er ca. 5 Alen høi. Oppe i Toppen mærkes lige ved Overfladen en stor Flad Sten, der synes at være Overliggeren over et Gravkammer. Bekræfter dette sig er det vistnok en Jættestue. Der har tidligere omkring Høiens Rand været en Kreds af store Rullestene. I Vestkanten er Høien lidt beskadiget og det ses her, at den i hvert Fald indeholder en stor Bunke Sten. Høien kaldes "Sillehøi". Bevoksning: 1985: Løvtræer
1919
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1919
Museal restaurering - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidGravhøjen "Sellehøj" med udgravet Jættestue. Som Deklarationen.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStor høj hvori et jættestuekammer med kun 1 dæksten in situ. 3,5 x 22 x 20 m. Sprængte rester af flere (dæksten) ligger på højen, især Ø for kammeret. Dette er orienteret N/S med gang midt på den østlige langside. Sat af 11 bæresten (4 hhv. i Ø og V, 2 i S, 1 i N) hvorimellem ses velbevaret tømmer . Mellem to bæresten i V er tømmerenm dog delvis borte, hvad der har medført indsivning af højfyld, som ses som en bunke på kammergulvet. Indvendig måler kammeret 3,8 x 1,5 m. Gangens indvendige åbning er næsten jorddækket, der ses en enkelt dæksten, flere er sandsynligvis tilstede under jorden. ** Seværdighedsforklaring ** Et smukt fortidsminde, der dog desværre ligger utilgængeligt langt inde på agerjord. En af Bornholms få jættestuer. Bevoksning: 1985: Løvtræer
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2016
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links