Foto, oversigt
.
Foto, detalje
.

Faktaboks

Kommune
Frederikssund Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
302653
Sted- og lokalitetsnummer
010207-1
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Høj, 2 x 20 m, med jættestue, af hvilken ses flere sidesten. Større tilgroede sænkninger i top og sider. Højen afgravet mod S. Græsklædt i ager.

Undersøgelseshistorie

1873
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPå en temmelig flad banke, der mod syd skråner ned mod et mosedrag ses resterne af en stor gangbygning, indesluttet af en temmelig flad jordhøj. Den nævnes "Skjoldes Dysse". - Gangbygningen, hvis dækstene alle ere borttagne, har bestået af et kammer i retningen sv-nø og en lodret på dets sø side - som det synes fra midten - udgående gang. Kammeret, af hvis sidestene adskillige ere bortførte, nogle dækkede af jorden, har haft den betydelige længde af 28'-30' med en bredde af 7 1/2' som det synes gennem hele kammeret, undtagen nærmest enderne, af hvilke den sv. er ødelagt, medens bredden henimod den nø afrundede ende bliver 4 1/2'. Gangen, hvis ene side er helt ødelagt og den anden for en del, synes at have haft en længde af mindst 24'. Den tilbagestående del af dens sv. side er bygget på en ejendommelig måde nemlig af tvende lag mindre kampestene, det ene ovenpå det andet. - Den gangbygningen omgivende jordhøj, hvis fyld er meget skærveblandet, har i randen været omgivet med en kreds af temmelig store stene, der dog først synes blottede ved fyldens bortgravning. Kun få af disse stene ere bevarede. Om fund i dyssen vidstes intet at berette. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
1942
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj, 2 x 20 m, med Jættestue, af hvilken ses flere Sidesten. Større tilgroede Sænkninger i Top og Sider. Højen afgravet mod S. Græsklædt i Ager.
1942
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1960
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor
1989
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorStuen synes at have været betydelig. 3 bæresten af østvæggen syd for gangindmundingen, 2 af vestvæggen overfor og 1 af østvæggen nord for gangindmundingen synes at stå in situ. Bedømt herudfra har sydlige kammerhalvdel været mindst 3 m lang og 2 1/4 m bred, indvendigt målt. Kammeret er delvist jordfyldt. Tæt overgroet med lave, knudrede løvtræer med underskov af løvbuske og bunddække af græs og urter. Et af træerne står i kammeret. Der er på et tidspunkt fjernet jordfyld fra nordlige kammerhalvdel, hvor en hule er anlagt. Dennes trævægge står tildels endnu. Herved ligger en del affald: Brædder, plastik m.v. Hulen må ubetinget fjernes, men da dette indebærer optrækning af stolper og blotlæggelse af en "profilvæg" gennem kammeret, må en arkæolog være til stede. § 53: Omfartsvej om Skibby. ** Seværdighedsforklaring ** Ikke synderligt seværdig, og da slet ikke med indbygget hule. Ikke offentlig adgang. Parkeringsmulighed på offentlig vej i Ø. Bevoksning: 1989: Græs og Løvkrat
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links