kammerrest, set fra VNV
.
oversigt, set fra SV
.
oversigt, set fra NØ
.

Faktaboks

Kommune
Ringsted Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
342450
Sted- og lokalitetsnummer
040201-2
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.); Dysse eller jættestue, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 2801 f.Kr.)

Original fredningstekst

Forstyrret høj, 1,8 x 15 m med resten af et kammer, nemlig søndre langside, der er dannet af 1 sten. 1 randsten mod S og 2 mod V. Højen ret velbevaret og kamrets konstruktion klar. Bevokset med et par løvtræer. I løvskov.

Undersøgelseshistorie

1883
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidVed Hestehavesletten: en forstyrret Stendysse "Skriverpulten", hvoraf en omfalden Sidesten og Dækstenen ligger tilbage, større Stene i Nærheden. Snarest en Runddysse. Flintrald ses. Bevoksning: 1983: Nålekrat/-træer
1940
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidForstyrret Høj, 1.8 x 15 m. med Rester af et Kammer, nemlig søndre Langside, der er dannet af 1 Sten. 1 Randsten mod S. og 2 mod V. Højen ret velbevaret og Kamrets Konstruktion klar. Bevokset med et Par Løvtræer. I Løvskov.
1940
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1983
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRund?dysse, 1,2 x 15 m. Højen måler ca. 1,1 x 15 x 15 m med en diffus højfod. Lidt uregelmæssig form. Omtrent midt på højen er en ældre fordybning, mål ca. 2 x 1,5 x 0,5 m dyb. I dens S-side er en aflang bæresten og 1 tærskelsten og nær ved anes flere mindre sten og flintknolde. Bærestenen er ca. 1,6 m lang og rager ca. 10 cm op over højsiden. Mod V og S er 2 større sten, randsten ? (den vestlige in situ ?). Dyssen er bevokset med gamle grantræer 40-50 år ? i granskov, nær skovbryn. Den ligger ca. 20 m fra skovvej og 250 m fra offentlig vej. Bevoksning: 1983: Nålekrat/-træer
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet ligger i ung løvskov og er bevokset med løvtræer, et par graner og et højt lærketræ.
2011
Ad hoc tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde Museum

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Dysse

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Jættestue

Stendysserne og jættestuerne, der samlet betegnes som storstensgrave eller megalitgrave, er stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen (neolitikum ca. 4000 f.v.t.-ca. 1700 f.v.t.). Umiddelbart efter overgangen til bondestenalderen skete der et skifte i den måde, de døde blev begravet på. Hvor de døde tidligere var blevet gravlagt i jordfæstegrave under overfladejord, begyndte indbyggerne at opføre stendysser, som er den ældste form for storstensgrave. Stendysserne var beregnet til gravlæggelse af en enkelt eller få gravlagte, hvorimod de lidt yngre jættestuer – der afløste stendysserne – var egentlige fællesgrave. Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links