Faktaboks

Kommune
Haderslev Kommune
Fredningsstatus
Aflyst og slettet
Fredningsnummer
380813
Sted- og lokalitetsnummer
200208-67
Anlæg
Rundhøj, Stenalder (dateret 3950 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Stenalder (dateret 2350 f.Kr. - 1701 f.Kr.); Jordfæstegrav, Bronzealder (dateret 1500 f.Kr. - 1301 f.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 1066 e.Kr.)

Original fredningstekst

Ejerlav: Skrydstrup, art. Høj, hele centret er gennemrodet.

Undersøgelseshistorie

1927
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høj, 2.50 m x 16 m. I Top et kraterformet Hul, 1 m dybt, 4.50 m i Tværm. I dette ses et Par store Sten. Hullet har en Rende mod SØ. Trods Beskadigelserne et smuk Mindesmærke.... Her har Stationsforstander Jørgensen fundet den smukke Bælteplade i gennembrudt Arbejde som er i Kiel. Meddelt af Lund i samme Brev som angaar Nr. 66. Den fandtes i en stor Stenhob, og her er endvidere fundet en Ildsten af Flint. Jørgensen kalder det et Spyd, det er muligt, at det er et gammelt Spyd, der er brugt som Ildsten.
1932
Uspecificeret aktivitet - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1932
Uspecificeret aktivitet - Haderslev Museum
1932
Anmeldelse fra privat - Haderslev Museum
1937
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidHøj. Hele Centret er gennemrodet.
1959
Diverse sagsbehandling - Haderslev Museum
1984
Uspecificeret aktivitet - Det Kulturhistoriske CentralregisterI højen er 1,2m høj stendynge, der tilsyneladende indeholdt 2 grave. Den ene indeholdt en lancetformet flintdolk (ildsten) og et opløst lerkar, den anden en bælteplade af bronze. Ingen af gravene indeholdt spor af brændte eller ubrændte knogler. Desuden indeholdt højen en ødelagt jernalderurne (ikke bevaret).
1990
Privat opsamling - Gottorp Slot, Archäologisches Landesmuseum
1990
Anden transaktion om genstand - Gottorp Slot, Archäologisches Landesmuseum
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterFFM_AFLYS,D

Rundhøj

Rundhøje er den mest almindelige type af gravhøje, der kendes i Danmark, og de findes overalt i landet. Rundhøjene har fået deres betegnelse efter deres kuplede form. I Danmark findes der tusinder af fredede rundhøje, men mange er overpløjede og enten helt forsvundet eller kun til at finde ved en arkæologisk udgravning. Læs videre her.

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Stenalder

Stenalderen er den første periode af oldtiden. Den har fået sit navn efter de mange stenredskaber, der er så karakteristisk for perioden. Samtidig med indførelsen af landbruget skete et skifte i stenalderfolkets kultiske og rituelle forestillingsverden, og store samlingspladser blev opført samt ikke mindst de i dag meget karakteristiske langhøje, stendysser og jættestuer. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links